Borgmester i Syddjurs: »Regeringens model er uambitiøs og vil forværre iltsvind«

I flere iltsvindsramte kystvande kan landbruget fremover udlede mere gylle og gødning, end forskerne anbefaler.

Det kan ifølge Danmarks Naturfredningsforening blive konsekvenserne af en ny rapport, hvor Finansministeriet kommer med tre bud på, hvor store kvælstofreduktioner der skal til for at sikre et sundt vandmiljø i de danske farvande.

Et af rapportens tre scenarier vil indgå i den kommende politiske aftale om den grønne trepart, og Danmarks Naturfredningsforening og borgmester i Syddjurs Michael Stegger Jensen (S) frygter, at regeringen vælger scenarie 3.

Kystvandene ud for Djursland er et af de steder, der allerede er ramt af iltsvind.

Selvom der ikke er målt værre iltsvind i de indre danske farvande i 22 år, lægger regeringen med rapportens scenarie 3 op til, at landbruget skal kunne udlede mere gylle og gødning i stedet for at minimere kvælstofudledningen.

Det skriver naturfredningsforeningen i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at indsatsbehovet i området på papiret forsvinder.

Det er ikke kun kystvandene ud for Djursland, der kan blive ramt af scenarie 2 og 3. Det gælder også Aarhus Bugt syd, Samsø, Vejle Fjord, Haderslev Fjord, Det sydfynske Øhav og nordlig Bælthav og Lillebælt

I de seks vandområder, hvor der allerede er målt iltsvind, lægger modellerne op til at nedjustere behovet for at mindske udledningen af gylle og gødning.

Og det risikerer at bremse intentionerne fra den grønne trepart, siger borgmesteren i Syddjurs.

»Scenarie 3 er uambitiøst og risikerer at forværre vandmiljøet omkring Djursland, som allerede er presset. Jeg taler ofte med fiskere, der beretter om færre fisk og vand fyldt med fedtemøg. Det er alvorligt, og jeg mener, det er vores pligt at hæve ambitionerne,« siger Michael Stegger Jensen, der understreger, at han taler på egne vegne og ikke byrådets.

Ifølge den nuværende miljøvurdering skal kvælstofudledningen i for eksempel Djursland Øst mindskes med 221 ton om året, hvis området skal tilbage i sund økologisk tilstand.

Men, ifølge regnemodellen i scenarie 3, som Danmarks Naturfredningsforening kalder forældet, så kan landbruget i dette og andre områder altså fortsætte som i dag.

»Det, man bør gøre, er at lave en oversigt over de vandmiljøer, der er allermest belastet af kvælstof, og så tage landbrugsjorden dér ud af drift. Og det er i virkeligheden det, som den grønne trepart gav nogle muligheder for og en masse penge til. Nu er jeg selvfølgelig bekymret for, at politikerne indgår en aftale, som annullerer de gode tiltag, der ligger i treparten,« siger Michael Stegger Jensen, som udover at være borgmester også er formand for det Østjyske Havsamarbejde, der består af syv kommuner.

Om udsigten til, at regeringen vælger scenarie 3, udtaler Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening:

»Det vil være et svigt af de kommuner, hvor indsatsbehovet bliver mindre eller måske helt forsvinder, fordi de på den måde mister adgangen til alle de milliarder fra den grønne trepart, som skal hjælpe med at skabe fantastisk ny natur.«

Forrykt

I rapporten opstiller Finansministeriet tre scenarier for, hvor store kvælstofreduktioner der er nødvendige for, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv i 2027.

De tre scenarier giver hver sit loft over, hvor meget kvælstof landbruget må udlede, baseret på udregninger af, hvor stort indsatsbehovet er i de forskellige farvande.

Problemet er, ifølge Danmarks Naturfredningsforening, at kun scenarie 1, der har det højeste krav til kvælstofforurening, bygger på data, som ifølge forskerne faktisk afspejler, hvad der sker i vandmiljøet.

»To af de tre scenarier bygger på forældede data. Data, som førende forskere i havmiljø som Stiig Markager fra Aarhus Universitet og Karen Timmermann fra DTU Aqua har kaldt ”snyd”, ”skrupforkert” og ”slet ikke retvisende eller redeligt”,« lyder det fra foreningen.

Og det er forrykt på den måde at ignorere forskerne, mener Maria Reumert Gjerding.

»Det nytter ikke noget, hvis man med et trylleslag forsøger at reducere problemerne med kvælstofforurening ved at bruge forældede regnemetoder, når forskerne meget entydigt fortæller os, at det er skrupforkert. Livet i vores fjorde og kystnære farvande er netop nu ramt af historisk stort iltsvind, og vi skal i gang med en stor og vigtig reduktion af kvælstofudledningerne.«