Fortsæt til indhold

Borgmester om udkast til ny havplan: »Det skal gøres bedre«

Borgmester i Syddjurs er formand for Havsamarbejdet Østjylland, som nu retter kritik mod sidste nye udkast til havplanen og kommer med forslag til konkrete forbedringer

Politik
ah

De statslige styrelser har i to omgange lanceret udkast til Danmarks Havplan, og Havsamarbejdet, som består af syv østjyske kommuner, har i denne uge sendt deres høringssvar.

Havsamarbejdets høringssvar tilkendegiver tydeligt, at havplanen ikke er i mål med den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse af havet.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

»Havplanen bør være mere ambitiøs i indsatsen for genopretning af levesteder på havbunden og i beskyttelsen af havets fødekæder. Særligt er der behov for at indføre beskyttede områder i den østjyske havregion og at ændre muslingeproduktionen fra skrab af havbunden til bæredygtigt opdræt.«

Formand for havsamarbejdet er Michael Stegger Jensen (S), borgmester i Syddjurs.

Han udtaler:

»I Syddjurs lever vi tæt på havet og kan med egne øjne se, hvordan vores havbund og vores havmiljø lider. Derfor er det vigtigt, at den nye havplan tager ambitiøse og konkrete skridt for at løse problemet. Der er blandt andet behov for nye beskyttede områder og stop for bundskrab. Der er plads til, at vi bruger havet, også til råstoffer og vedvarende energi, men vi skal stille de højeste krav til en skånsom behandling af havbunden. Vi skal gøre det bedre.«

»Det skal gøres bedre,« siger formand for Havsamarbejdet og borgmester i Syddjurs Kommune, Michael Stegger Jensen, som sammen med seks kolleger har sendt høringssvar til seneste udkast til en ny havplan. Pressefoto.

Havsamarbejdet forklarer videre:

»Havbunden bruges til mange formål, og presset på havbunden har nok aldrig været større end i dag. Samtidig skal bunden levere mad til fiskene og hele fødekæden, omsætte en overflod af næringsstoffer fra land, og fange CO2. Alle disse afgørende tjenester for havets sammenhængskraft og robusthed kan havbunden ikke udføre, hvis den bliver fysisk og kemisk forstyrret på det niveau, der er i dag.«

Derfor har de syv østjyske kommuner peget på en række konkrete ændringer til Danmarks Havplan, som, de vurderer, er vigtige for at sikre regionale og lokale interesser.

De ønsker at:

  • Sikre flere og større beskyttede havarealer. De peger konkret på Mejl Flak. Derudover ønsker de et nyt beskyttet havstrategiområde med særlig fokus på havbunden, udpeget i samarbejde med Miljøministeriet.
  • Udfase muslingeskrab på havbunden, da de mener, at det påfører havmiljøet en lang række veldokumenterede negative påvirkninger. Produktion af skaldyr og tang anbefales i stedet på liner i vandsøjlen, hvor der samtidig tages natur- og rekreative hensyn.
  • Reducere arealerne udpeget til råstofindvinding. Der bør i følge Havsamarbjedet indføres krav til at anvende de mest skånsomme teknikker til indvinding af råstoffer samt valg af indvindingssteder.
  • Sikre, at havplanens arealudpegninger tager højde for rekreative og turistmæssige aktiviteter.
  • Områder udlagt til fiskeopdræt i åbne net bør ikke øges - Havsamarbejdet ønsker som udgangspunkt ikke en øget produktion af fisk i åbne havbrug i havet, og samtidig skal miljøpåvirkningen af den nuværende produktion vurderes nærmere. Eksisterende arealudlæg til havbrug ud for Djursland og Samsø ønsker de fjernet.
  • Sikre naturtilstand ved udbygning af vedvarende energi på havet. Det er afgørende, at vindmøller opstilles, så havbunden efterlades i en mindst lige så god tilstand, som før møllerne opsættes.

De syv kommuner er positive over for, at havplanen nu anerkender turisme og rekreative aktiviteter som væsentlige samfundsmæssige interesser.

»Der er dog nogle af arealudlæggene i havplanen, som ikke ser ud til at være justeret efter dette. Udlæg til opdrætsanlæg for muslinger er nogle steder meget tæt på land. Vi anbefaler en minimumsafstand på 400 meter fra kysten og ud til faste anlæg, som dyrker muslinger, så der er plads til sejlads, fiskeri og andre aktiviteter.«

Torsken skal beskyttes bedre

Havplanen hænger nøje sammen med Danmarks Havstrategi, som sætter mål for, at havet skal opnå god økologisk tilstand for bl.a. fisk, bunddyr og planter.

Arealudpegningerne i havplanen skal derfor understøtte Havstrategiens miljømål. Havsamarbejdet mener, at torsken som nøgleart skal have en særlig beskyttelse.

»Torsken er afgørende for balancen i vores kystnære områder. Hvis den mangler, kan vi lave nok så mange justeringer, men sejren i form af den gode økologiske tilstand er meget svært at hive hjem. Derfor skal den beskyttes i alle dens dele af livet. Fra gydeområderne i den centrale del af Kattegat til de kystnære områder med ålegræs og stenrev, og det er vigtigt, at fiskene har beskyttede havområder nok til at gennemføre hele livsforløbet. Her spiller en bedre beskyttelse mod fiskeri i N2000-områderne en vigtig rolle,« afslutter Havsamarbejdet.