»Hvorfor er der "omvendt bevisbyrde", når vi snakker om administration og bureaukrati?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er den samme gamle traver, der kommer på, når man begynder at snakke om bureaukrati og administration som liberal folkevalgt.

”Så fortæl os, hvor der kan spares”, ”vær nu konkret” og den mest brugte ”er det så sygeplejerskerne, lærerne, pædagogerne eller sosu’erne, I vil fyre?”

Igen og igen kommer den samme plade på, hver gang man tør formaste sig til at nævne, at måske var det en idé, at vi kiggede på vores struktur, vores regler og love, måden vi organisere os på, altså ganske enkelt om vi kunne gøre det smartere?

Men hvorfor er det egentligt en slags ”omvendt bevisbyrde”, der hersker, når man tør stille spørgsmål til de her ting?

Jeg har i mine tre år i byrådet ikke oplevet en eneste kollega af mine, som ikke ønsker at gøre det bedste for vores borgere og skabe endnu bedre service for dem.

Men jeg oplever utrolig få, som tør snakke om, at vi måske har et uforløst potentiale, hvis vi tør tænke lidt anderledes, hvis vi tør kigge på, om vi har organiseret os rigtigt, hvis vi tør kigge på de potentialer, der er i kunstig intelligens, som kan flytte tid fra skrivebordet ud til mere nærhed til borgerne?

Det, synes jeg, er ærgerligt.

Når Cepos via grundige undersøgelser viser os, at der potentielt er 65 millioner kroner at hente via administration, så bør vi da være nysgerrige og kigge på det. Så kan det være, man politisk kun kan finde og/eller bliver enige om 20 millioner kroner. Men det er 20 millioner kroner, vi kan omprioritere til kernevelfærd.

Når KL’s ”kend din kommune”-opgørelse viser, at vi bruger 1.214 kroner mere pr. borger i gennemsnit end Holstebro på centraladministration (som i øvrigt også rammer omkring 60 millioner kroner i alt for Favrskov), så er det jo ikke for at være onde og tvære, at ødelægge vores velfærd - så er det jo for, at vi bør være nysgerrige på, hvordan vi kan lære af Holstebro og deres måde at gøre tingene på - som i sidste ende kan komme vores borgere til gode.

Men igen og igen så skal man fortælle, hvor og hvordan det da overhovedet kan lade sig gøre.

Fremfor at de, som nægter at ville kigge på det, faktisk forklarer, hvorfor de mener, det er helt i orden, at vi bruger så meget mere end Holstebro på centraladministration, og hvilke området det gavner vores borgere, at vi bruger så meget mere?

Og det skal jeg nok lytte konstruktivt og nysgerrigt til.

Men der er omvendt bevisbyrde på det her område, og det synes jeg er ærgerligt - og jeg kæmper hver dag for at ændre den måde at tænke på hos os.

For jeg vil prioritere kernevelfærden, servicen overfor vores borgere, fremfor at pleje systemet. Det gøres med nysgerrighed overfor, hvordan vi organiserer os. Og så kan der sagtens være ting og gode argumenter, som man vælger at prioritere hos os, som man ikke gør i Vejle eller Holstebro, som gør, at vi ikke når 60-65 millioner kroner, men vi skal turde stille spørgsmål, være nysgerrige og kritiske omkring, hvordan vi har organiseret os - for i sidste ende er vores kerneopgave ”at være der for borgerne, ikke for systemet.”