Hurtig nedrivning, langsom genopbygning – det holder ikke
Den akutte nedrivning af broen var nødvendig for at forhindre en naturkatastrofe, men mere end et år senere er broen stadig ikke genetableret. Det er ikke rimeligt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Det er ikke ofte, at Jakob Søgaard Clausen (DD) og jeg er enige, men i denne sag har han ret.
Siden november 2023 har borgerne i nærheden af Viby Renseanlæg måttet undvære broen over Døde Å og dermed også bus 11, der har måttet omlægge sin rute. Den akutte nedrivning af broen var nødvendig for at forhindre en naturkatastrofe, men mere end et år senere er broen stadig ikke genetableret. Det er ikke rimeligt.
Forvaltningen har for nylig meddelt, at tidshorisonten for genopbygningen er uvis, og at sagen er kompliceret af forskellige typer lovgivning. Samtidig er Aarhus Kommune og det kommunale vandforsyningsselskab, Aarhus Vand, i en intern strid om, hvem der skal betale de anslåede 2,5-3 mio. kr. for en ny bro.
Men det burde aldrig være borgerne, der betaler prisen for bureaukratiske tovtrækninger. For den almindelige borger er det irrelevant, om det er kommunen eller Aarhus Vand, der betaler regningen. Det afgørende er, at de får deres bro og bus tilbage.
Nedrivningen skete hurtigt og resolut. Den samme konsekvente krisehåndtering burde gøre sig gældende for genopbygningen. Det er uacceptabelt, at interne ansvarsfordelinger i det kommunale system forhaler processen. Teknik- og Miljøforvaltningen må tage ansvar og sikre, at broen genetableres hurtigst muligt. Slagsmålet om finansieringen må ikke forsinke løsningen.
Jeg er glad for, at sagen nu kommer på dagsordenen i Teknisk Udvalg. Politikerne har en forpligtelse til at sikre, at processen ikke trækkes yderligere i langdrag, men at vi i stedet får en hurtig og pragmatisk løsning.
Borgerne har ventet længe nok. Nu skal broen op.