Nej tak til hjemmepasning: »Det er ikke samfundets opgave at give tilskud til en luksusordning«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Din Avis i uge 7 kunne man læse en artikel om, at der er et ønske om at udvide hjemmepasningsordningen i Favrskov Kommune, så den gælder op til barnet er seks år.

Argumenterne er, at det kræver økonomiske krumspring at få hverdagen til at hænge sammen, at man ikke vil gå glip af de første år af ens børns liv og at man ikke er imponeret over daginstitutionerne af i dag.

Kære forældre. Jeg kan sagtens forstå, at I vil indrette jer på et mere roligt forældreliv, og for min skyld må I indrette jer, som I lyster i jeres familieliv. Det er tilsyneladende kvinden, der ender med at passe børnene, for det er jeres liv og jeres valg og I skal gøre lige det, der er rigtigt for jer og jeres børn. Men I må altså selv betale.

Det hedder sig i artiklen, at i en moderne verden, som er indrettet til en husholdning ned to fuldtidslønninger, kræver det økonomiske krumspring.

Jamen, så lad være med at indrette jer efter to fuldtidslønninger. Det er faktisk meget nemt. Drop det dyre hus, de dyre biler og de dyre rejser og bo nøjsomt - det hedder med et gammeldags udtryk at sætte tæring efter næring.

Det er ikke samfundets opgave at give tilskud til en luksusordning, hvor man kan både blæse og have mel i munden, og som giver en social skæv slagside for dem, der ikke har den mulighed, som de enlige forældre for eksempel.

Det er forståeligt, hvis man kan synes, at daginstitutionerne ikke er så fantastiske som de kunne blive, men så kunne vi måske lade være med at bruge så mange penge på ”nice to have”-ordninger og i stedet bruge pengene, hvor de for alvor gør gavn for ikke kun de få børn, men for alle børn.

Vi skal bruge penge på at styrke vores daginstitutioner - ikke på at udhule dem.