Betonvæg eller bæredygtighed – valget er vores

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det kan være fristende at række ud efter det hurtige fix.

Når vandstanden stiger, og stormfloden truer, lyder hævede kajkanter som en nem og synlig løsning: Højt op med betonen, og så føler vi os trygge. Men netop føler er nøgleordet – for den slags løsninger skaber ofte en falsk tryghed.

Det kan du læse om her, hvor Lasse Bech Knudsen, der er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, netop påpeger, at bygherrer og vi mennesker ofte glemmer at sikre os yderligere, når vi har låst os fast på, at en betonmur i en bestemt højde er tilstrækkelig.

Jeg vælger at stole på en forsker, der roser Randers Kommune for deres fremsynede tanker om ikke at inddæmme vandet, men give det plads i kontrollerede områder af Randers.

Sandheden er, at vand finder vej. Før eller siden vil det sive ind bagved, under eller rundt om de flotte mure. Og så står vi dér, med ødelagte kældre og kloakvand i stuen.

Og regningen? Den bliver højere, end vi havde regnet med. For os, vores børn og børnebørn.

Randers har heldigvis valgt en anden vej – en lang vej. Med Flodlejet, Storkeengen, Justesens Plæne og på sigt en dæmning, der kan lukke og åbne, når det virkelig gælder. Det handler ikke om at stoppe vandet med vold, men om at indrette sig efter det. Give det plads. Lade byen leve med vandet, ikke imod det.

Det kræver måske mere tålmodighed. Det kræver investeringer, der ikke betaler sig i morgen – men til gengæld sparer os for millioner om ti, tyve, halvtreds år.

Vi står lige nu ved en skillevej. Den kortsigtede løsning er billigere i dag og dyrere i morgen. Den langsigtede er omvendt.

Vi må spørge os selv: Vil vi have betonvægge, der skygger for udsigten – eller byrum, der er udsigten? Skal vi reparere – eller forebygge?

I Randers har vi valgt det sidste. Og det klæder os. For en gangs skyld.