Hævede kajkanter er ikke hevet op af en tryllehat
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Svar på artikel udgivet på Dinavis.dk 23. marts 2025 og i JP Aarhus 25. marts 2025 om klimasikring af Randers:
Hvorfor bringer man en sådan artikel? Hvordan finder man lige frem til netop denne studerende forsker, og med hvilken baggrund udtaler han sig om Østbroens forslag til en bedre og billigere klimasikring end en Klimabro til 0,75 milliarder kroner.
Ja, man har lyst til selv at svare, når man råber i skoven, så får man et svar.
Forskeren udtaler, at det kun er kommunens plan, der duer, og at man her skal lave diger, hæve terræn, lave hævede kanter med videre – men ... hvad adskiller sig så fra Østbroens forslag, bortset fra at vi gør det uden den famøse Klimabro?
Hvad vil man med artiklen? Ud over at det er en ensidig salgstale for Klimabroen og et tyndt forsøg på at nedgøre, at der findes andre løsninger på klimasikringen.
Hævede kajkanter er ikke en løsning, som Østbroen eller borgerne i Randers bare hiver op af en tryllehat. De stammer fra en rapport udarbejdet af Niras for Videnscenteret for Klimatilpasninger, DMI og Klima- og Energiministeriet. Rapporten hedder Klimatilpasning i Kommunerne, og har fokus på Randers Fjord. Når der ligger så fin en rapport udarbejdet, så tænker vi da, at det grundlag, den bygger på, har en faglig og saglig relevans.
I Østbroens forslag der bruger vi jo netop nogle af de samme klimasikringsløsninger som i Flodbyen, og som denne forsker udtaler sig om, på blandt andet sydsiden af pieren og langs Gudenåens sydside.
De løsninger, som Østbroen og borgerne tilslutter sig, findes i Aalborg, Horsens, Aarhus, Sønderborg og Lemvig med flere, og her tænker vi ikke, at man arbejder med falsk tryghed, som påstået af denne studerende forsker. Vi tænker, de har styr på det i disse kommuner, ligesom de har det i Videnscentret for Klimatilpasninger, DMI og Klima- og Energiministeriet.
Når vandet kommer, og det stiger mere end forudsagt, på op mod tre meter, så vil det jo betyde, at Klimabroen, som vil bygges i kote 3, vil stå under vand, og alt det vand, som man sjovt nok kun nævner som en ulempe i hævede kajkanter ved Østbroens forslag, løber ved siden af, over, foran og bagved og vil oversvømme byens lavtliggende områder. Det bemærkelsesværdige er jo, at hvis havvandsstigningen når tre meter så vil Klimabroen, Randers Bro og Gudenåbroen alle stå under vand, og hvad har man så løst? Ja, absolut ingenting. Men det nævnes slet ikke i artiklen. Hmmm.
Så gør man regnvand til et kæmpe problem, men selv her har man heller ikke undersøgt, hvad Østbroen har af løsninger, for der findes mange steder hvor man kunne opsamle vandet i rigtige bassiner, blandt andet kunne der tages boliger ud i Flodbyprojektet, hvor bassiner kunne etableres eller andre steder, hvor der er mulighed for at parkere vandet.
Når vand løber via tage, på veje, fortove, belægninger med videre, så er det jævnfør Spildevandsloven – ja, spildevand, og derfor kan man ikke lede det urenset ned i et havnebassin, for så vil det forurenede vand løbe videre ud i fjorden, og derved øge forureningen af vores vandløb og fjord.
Hvordan vil man for øvrigt også lige kunne sælge noget vand i Randers Fjord til et kæmpe bassin?
Nej, den eneste rigtige løsning på stigende havvand og stormflod er et sluseanlæg ved Udbyhøj med tilhørende digeanlæg. Det er den, der har den samfundsmæssigt største værdi, og uanset om du bor i Langå eller Udbyhøj, så er man sikret, så det ikke kun gælder få ejendomme i Randers centrum, men i stedet hele den lange 30 kilometers Randers Fjords kyster, Gudenåen og Nørreåen og alle de byer og erhverv langs med.