Kritik af (sex)festivaler viser, at Peter Sporleder er faret vild i rollen som moralsk dommer
Peter Sporleder, virkeligheden kalder, og den er lidt mere nuanceret end Versailles.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Det er altid fascinerende at læse med, når Peter Sporleder trækker i sin retoriske gallauniform og drøner ud over stepperne med billeder af Versailles, maskerade og kongelig dekadence. Alt sammen fordi Sundhed og Omsorg i Aarhus har valgt at afholde fire faglige festivaler i 2025.
Lad mig sige det ligeud: Det er hverken et hofbal eller en omgang politisk forfængelighed. Det er en god, nytænkende, nede-på-jorden velfærdspolitik.
En medarbejderfestival handler om faglighed, trivsel og rekruttering – noget vi faktisk har lidt brug for, hvis vi skal kunne tilbyde vores ældre en værdig pleje. En sexfestival handler om at turde tage livsnære samtaler alvorligt – også når det gælder de ting, mange helst vil tie ihjel. En mandefestival handler om at gribe fat i den sociale isolation, der især rammer ældre mænd. Og en demensfestival? Ja, det siger næsten sig selv – det handler om at skabe fællesskab og forståelse i et område, der skriger på opmærksomhed.
Men for Sporleder er det hele altså én stor buffet af »pindemadder og konfettibomber.« Må jeg have lov at foreslå, at man lige taler med nogle af de mennesker, det her faktisk handler om, før man affærdiger det som spild?
Vi har dygtige medarbejdere, der hver dag kæmper for at gøre en forskel. De har brug for mere end klap på skulderen og en runde i budgetkarrusellen. De har brug for investeringer i faglighed, anerkendelse og arbejdsglæde – og det er præcis det, vi gør.
Og så må vi lige tage fat i det med økonomien: Festivalerne er finansieret inden for eksisterende rammer. Der er ikke fjernet en eneste hjemmehjælpstime eller plejehjemsplads for at gøre det her muligt. Det handler om at prioritere – og turde tænke nyt.
Peter Sporleder spørger retorisk, om rådmanden er faret vild på slottet. Men måske er det Sporleder selv, der er faret lidt vild i rollen som moralsk dommer og historiefortæller. For bag de store ord står vi med helt konkrete problemer – og vi prøver at finde helt konkrete løsninger.
Jeg stiller op for Venstre, fordi jeg tror på, at vi kan og skal gøre tingene anderledes. Ikke bare tale om forandring – men skabe den. Og det gør vi ikke ved at skære ned, lukke ned og tie stille. Vi gør det ved at handle.
Så ja – der bliver holdt festivaler i Aarhus. Ikke for sjov. Ikke for show. Men for mennesker.