8.332 kilometer – eller 0 kilometer? Dramatisk regnestykkes præmis er misvisende

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Venstre i Aarhus, ved næstformand Michael Porskær, advarer mod byrådets mobilitetsplan med et dramatisk regnestykke: Hver aarhusianer skal angiveligt køre 8.332 kilometer mindre om året – og dermed droppe både arbejde, familie og fritidsliv.

Men regnestykket er baseret på en misvisende præmis.

Der er ikke tale om, at hver borger får et personligt loft for bilkørsel. Der er tale om en gennemsnitlig, kollektiv CO₂-reduktion, som kan opnås gennem en række tiltag: bedre kollektiv trafik, samkørsel, elbiler, mikromobilitet og smartere byplanlægning. Ingen bliver tvunget til at skrotte bilen – men flere vil få reelle alternativer.

Roadpricing fremstilles som tvang, men det er snarere et økonomisk incitament. Ligesom vi betaler for at parkere eller tage toget, kan det være rimeligt at betale lidt ekstra, når vi kører bil i de mest belastede områder og tidspunkter. Det handler ikke om forbud – men om valg og ansvar.

Venstre efterlyser svar på, hvordan CO₂-reduktionen skal gennemføres – men kommer ikke selv med konkrete løsninger. De henviser til teknologi, elbiler og brint, men det løser ikke alt. En elbil fjerner ikke trængsel, støj eller behovet for p-pladser. Og elbiler er ikke realistiske for alle her og nu.

Der er også brug for ærlighed om, hvem “fremkommelighed for alle” egentlig gælder. I dag er det dem med bil, der bestemmer tempoet og fylder mest i bybilledet – mens ældre, børn og kollektivt afhængige må tilpasse sig. Grøn mobilitet handler om at give flere frihed, ikke færre.

Selvfølgelig skal vi tage hensyn til dem, der er afhængige af bilen – fx familier uden for midtbyen og mennesker i bestemte jobs. Derfor skal en eventuel roadpricing-model også indrettes socialt retfærdigt med rabatter og undtagelser, samtidig med at vi styrker alternativerne. Det er ikke enten-eller. Det er både-og.

Og endelig: Mobilitetsplanen er ikke færdig. Den skal forhandles, justeres og udfyldes med konkret indhold. Derfor har vi brug for nysgerrig og saglig debat – ikke skræmmekampagner.

Vi står midt i en grøn omstilling, som kræver noget af os alle. Men vi må ikke gøre som Porskær og affeje enhver ny idé med frygt. Fremtidens byer skal være sunde, grønne og tilgængelige – ikke bare for biler, men for mennesker.

Det kræver mod – og det har vi brug for mere af i Aarhus.