Debat: Hvorfor prioriteres politikernes indlæg fremfor borgernes?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I en tid, hvor vi burde have allermest fokus på den åbne debat, har Randers Amtsavis desværre valgt at begrænse adgangen til læserbreve fra almindelige borgere.

I stedet reserveres spaltepladsen fremadrettet primært til kandidaterne til byrådet. Det kan umiddelbart lyde logisk - at give plads til dem, der søger indflydelse.

Men i praksis betyder det, at de stemmer, der ikke stiller op til valg, men som lever med konsekvenserne af de politiske beslutninger, bliver skubbet i baggrunden. Demokratiet fungerer i virkeligheden kun, når både borgere og politikere kan mødes i samtale, også offentligt.

Når avisen begrænser adgangen for ”almindelige” læserbreve, risikerer vi en situation, hvor valgkampen bliver envejskommunikation. Kandidaterne taler, og vælgerne skal nøjes med at lytte.

Dermed reduceres den offentlige debat til et udstillingsvindue for dem, der allerede har adgang til magten, mens kritiske, nuancerede eller alternative perspektiver får svært ved at komme til orde.

Det er et demokratisk underskud, fordi det netop er i valgkampen, at borgerne skal kunne stille spørgsmål, komme med forslag, dele bekymringer og udfordre kandidaternes budskaber. Den samtale bør ikke parkeres på sociale medier, hvor algoritmer filtrerer virkeligheden.

Den bør finde sted i de fælles, lokale medier, som i generationer har været platformen for folkelig debat - og som stadig burde være det. Samtidig må det vække bekymring, når et medie begynder at sortere i, hvem der må få plads, og hvem der ikke må. Når en lokalavis tager den rolle på sig, bevæger den sig fra at være demokratiets tjener til at være dets filter.

Og det er en farlig glidebane. Demokratiet lever kun, hvis borgerne har en reel stemme - ikke kun på valgdagen, men i hele samtalen op til. Det kræver medier, der tør give plads til både borgere og kandidater, og politikere, der tør lytte mere, end de taler.

Og jo. Jeg er stadig bare en engageret borger med et stærkt ønske om at skabe en bedre udgave af Randers. Men når jeg ser, hvordan samtalen alt for ofte begrænses og styres af få, giver det godt nok anledning til ikke blot selvransagelse, men også til at stille spørgsmålet: ”passer vi godt nok på vores demokrati?”.