Se, borgmester: Vores festuge-indsamling til Gaza var ikke splittende - det er din manglende handlekraft

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fredag 29. august samlede vi i Rød-Grøn Ungdom over 27.000 kroner ind ved vores festugearrangement “Fest for Liv: Støttefest for Gaza” til at sende en nødhjælpsbåd til Gaza med projektet Thousand Madleens: Denmark.

Inden feststart kommenterede Peter Sporleder (K), at vores velgørenhedsarrangement var splittende og ikke bør være en del af Aarhus festuge. Anders Winnerskjold svarede at der bør overvejes i festugens bestyrelse »hvilke typer arrangementer, der kan komme under festugens officielle paraply.« Men realiteten var, at vi skabte et brag af en fest for vores gæster, og for dem der føler afmagt for situationen i Gaza.

Vi startede aftenen ud med musik fra fantastiske Pater, fortsatte med fabelagtige dragqueens og sluttede af med forrygende jazz. Som vært for vores event var jeg mange steder under aftenen, men en ting, jeg mødte under hele eventet, var en utrolig stemning af samhørighed.

Så, Anders Winnerskjold, se billederne, synes du det her ligner et splittende arrangement?

Aarhus Festuge er fyldt med politiske arrangementer, alt fra cirkulære dage i domen, politiske ungdomsforeninger på Klostertorv, og andre kunstneriske og kulturelle arrangementer. Skal vi virkelig sætte en stopper for det? For så er der ikke noget af festugens eksistens tilbage. Men måske det i virkeligheden handler om, at der er forskel, når et arrangement har til formål at sende nødhjælp til Gaza.

Winnerskjold risikerer at lukke ned for en vigtig debat, sørger for at sådanne arrangementer ikke bliver mulige i fremtiden samt at skader Aarhus’ sammenhængskraft, hvis han lytter til brokkehovederne på højrefløjen.

Arrangementet var ikke splittende. Arrangementet var ikke radikalt.

Vores arrangement var en af mange løsninger, man kan være nødt til at tage i brug, når vores politiske institutioner ikke handler. Inklusiv manglende handling og tomme ord fra dig som borgmester og vores byråd. For eksempel kunne man se på om Terma, som laver våbendele til Israel, stadig skal have lov til at være i Lystrup? Eller om Mærsk, der fragter våbendele, stadig skal være i Aarhus havn? De, der dukkede op fredag aften, handlede på en alternativ måde. De viste deres støtte og solidaritet ved at have det sjovt, donere i vores bar, i vores merchandise bod, til dragbingo og i døren.

Pater fortalte mig inden eventens start, at de som kunstnere ønskede at sætte fokus på det her projekt, fordi de som band beskæftiger sig med følelser som vrede, at sige fra, sorg og afmagt. Kunst har altid været politisk. Festugen har altid været politisk. Så hvad har ændret sig?

Vi samlede omkring 250 mennesker på en aften og samlede over 27.000 kroner ind, hvor hver en krone gik til det humanitære formål at sende nødhjælp ind i Gaza. Hvordan kan man være imod det? Hvordan kan man kalde det splittende?

Havde vi ikke haft en platform som Aarhus Festuge, og havde vi ikke haft samme aften, så var vi ikke nået ud til lige så mange mennesker. Måske havde vi haft 100 gæster, men den folkemængde, der dukkede op, har betydet alverden, for hvor mange penge vi kunne sende af sted.

Festugen bør støtte op om Aarhus’ kulturliv. Den bør ikke skelne, når visse politikere brokker sig over arrangementer, de ikke kan lide.