Går det hele ad helvede til i folkeskolen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Lad mig starte med svaret: Nej.

Det går fremad og kombinationen af arbejdsro og udvikling krydret med frisættelse, tydelig politisk retning og investeringer virker.

Men hvorfor så skrive et læserbrev med spørgsmålet, om det hele går af helvede til?

Ja, det skal jeg sige dig. Der er tilsyneladende gået valgkamps-strategi i at rakke ned på vores folkeskoler og fremstille folkeskolerne negativt uden nuancer og mod bedre vidende.

Jeg skal være den første til at stå ved, at meget kunne være bedre i folkeskolen, men jeg vil også insistere på at sige højt, at meget fungerer rigtig godt og at det går klart i den rigtige retning disse år.

Derfor er jeg ærgerlig over “alt er dårligt”-strategien. Særligt på vegne af lærere, pædagoger, ledere, skolebestyrelser og de mange andre, der knokler for gode skoledage og de bedste rammer for vores børn.

I sidste uge kom 4 konkrete tegn på fremgang, der altså bygger ovenpå de positive meldinger, vi løbende får fra skoler, forældre og medarbejdere. Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen og der er brug for at holde fast i visioner, investeringer, optimisme og retning, så folkeskolen og vores børns hverdag kan blomstre endnu mere. Det kæmper jeg for.

1/ Artikel i skolelederforeningens medlemsblad, Plenum.

Her beskrives henover flere sider, hvordan en af vores skoler arbejder med små NEST-lignende klasser og indtil videre lykkes rigtig godt med via dette at skabe fællesskab, trivsel og læring for børnene - også børn med særlige behov. Der er færre børn, der har brug for et specialtilbud og når børnene selv kan vælge, bliver de alle i deres NEST-lignende klasse frem for at skifte til en almindelig klasse.

2/ Nyhed fra BUPL, Norddjurs i top.

Når skolepædagoger selv vurderer, i hvilket omfang de kan støtte børn med særlige behov til at indgå i klassefællesskabet, topper Norddjurs listen i Østjylland!

I Norddjurs svarer 58% af skolepædagogerne, at de “i høj grad” kan støtte elever med særlige behov i at indgå i klassefællesskabet. Det er pænt over landsgennemsnittet, hvor kun 34% svarer “i høj grad”.

Mine ambitioner er, at tallet bliver højere, men jeg er stolt over, at folkeskolen i Norddjurs topper listen!

3/ Antallet af børn der søger over kommunegrænsen er faldende for 4. år i træk.

Efter først lukningen af Mølleskolen i 2019 og senere konkursen hos den private “Djurslands Lilleskole” i 2021, var antallet af elever, der søgte over kommunegrænsen for at gå i folkeskole i Syddjurs i steget fra 115 i 2018 til 218 i 2021. De sidste 4 år er tallet stødt faldende og i 2025 på 170 elever. Et fald på mere end 20% og selv om der stadig er flere end før 2019, lader det til at de seneste års investeringer, frisættelse og politisk retning for folkeskolerne virker.

4/ Børnenes trivsel er på niveau med resten af landet og Norddjurs har styrket folkeskolen, siger skoleforsker til tv2østjylland.

“I Norddjurs ligger den generelle trivsel i den seneste trivselsmåling fra Børne- og Undervisningsministeriet på 3,5, mens den i Syddjurs og resten af landet ligger på 3,6 ud af maksimalt 5.

Generelt mener skoleforsker Andreas Rasch-Christensen dog, at Norddjurs Kommune har styrket skoletilbuddet i egen kommune de seneste år - og særligt siden skolelukningen i 2018.

- Jeg ved, at skolerne og kommunen arbejder tæt sammen på det her område. Man sidder ikke bare og ikke gør noget, uddyber han.”

Med det i baghovedet er jeg helt klar til at præsentere mine visioner, debattere skolepolitik, trivsel, arbejdsmiljø og alt muligt omkring folkeskolerne, men jeg er ikke klar på, at der digtes på halve sandheder eller køres hele valgkampagner på, at det hele er skidt og intet går fremad.

Kort sagt: Ja tak til fokus på folkeskolerne, visioner og debat - nej tak til skræmmekampagner og strategisk negativitet.