Hvor er handlekraften i psykiatrien?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Kære Else,
Jeg deler fuldt ud bekymringen for børn og unge i mistrivsel. Der er brug for handling og ikke bare ord, når psykiatrien skal løftes. Men når Else Søjmark skriver, at vi skal handle, er det også rimeligt at spørge, hvorfor den tydelige handling har manglet.
Else Søjmark som formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Midtjylland i snart to år har haft både mandat og mulighed for at sætte disse problemer på dagsordenen før nu. Mange af de udfordringer, der nu beskrives, har været kendt længe og kunne med fordel være blevet adresseret tidligere gennem konkrete initiativer og politisk opfølgning.
I de seneste år har psykiatrien faktisk fået ekstra bevillinger:
- I Budget 2024 blev der afsat midler til Ny Psykiatri i Viborg, et byggeri til 96 sengepladser.
- I Budget 2025 blev der lagt 12,8 mio. kr. ekstra til psykiatriplanen og styrkelse af området.
- I Budget 2026 blev der afsat ekstra midler til op til 48 nye senge, flere speciallægepraksisser i børne- og ungdomspsykiatrien og flere specialpsykologuddannelsespladser.
Det er vigtige skridt. Dog ærligt talt: Det var ikke Else, der kæmpede dem igennem. De ekstra midler kom ifølge den nationale 10-årsplan for psykiatrien fra 2022 og fordi andre partier og ildsjæle pressede på. Problemerne var blevet for store til at ignoreres. Mange berørte borgere og familier mærker dog stadig ingen forskel. Derfor må jeg konkludere: Det er ikke nok at få midler – vi skal bruge dem klogt.
Ord har vi hørt mange af – endda gode af slagsen – men forandringerne lader stadig vente på sig. Det er på tide, at vi ikke bare taler om psykiatrien, men begynder at handle for den.
Derfor må vi nytænke psykiatrien, så midlerne ikke forsvinder i systemet, mens ventetiderne vokser. Hvad med disse muligheder:
Hybrid-modeller (digital + fysisk behandling): Kombinationen af telepsykiatri, online terapi-apps og lokal klinisk støtte kan udvide kapaciteten og tilgængeligheden. I nyere forskning vises, at digitale interventioner sammen med menneskelig støtte giver bedre rækkevidde uden at gå på kompromis med kvalitet.
Sikring af nationale midler: De nationale 60 mio. kr., som er afsat til “markant løft af de udgående teams” i 2025, skal komme med ud i Region Midtjylland og omsættes lokalt. I aftalen mellem regeringen og regionerne er denne pulje netop tænkt til, at regionerne skal opbygge kapacitet til mobile/udgående psykiatritilbud.
Fællesskabsorienterede modeller: Fokus på at se patienten som aktør i eget liv, med støtte til sociale relationer, beskæftigelse, bolig og meningsfuld hverdag i stedet for isoleret behandling. Psykiatrien skal kobles tættere med almen praksis, sundhedscentre eller kommunale forebyggende enheder.
Region Midtjylland taler i sin psykiatriplan om lokal forankring og udgående funktioner, men det står uklart, hvordan og hvornår. Hvis psykiatrien virkelig skal være tæt på, skal vi decentralisere beslutninger og ressourcer.
Derfor vil jeg spørge Else som formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Midtjylland helt konkret:
- Hvor er de konkrete planer for decentrale psykiatritilbud i Grenaa, Randers, Herning eller Skive?
- Hvornår ser vi de første mobile teams, som møder borgerne i deres eget miljø?
- Hvordan sikrer vi, at lokale fagfolk får frihed til at handle hurtigt, i stedet for at alt skal godkendes centralt i Viborg?
Der er afsat en pulje (25 mio. kr.) i budgettet til “udvikling af nære sundhedstilbud”, hvor udgående teams er nævnt som en mulighed. Hvornår besluttes konkret, hvad disse midler skal bruges til, og hvor i regionen?
Kære Else, jeg ser frem til dine svar på mine spørgsmål, og lad os bytte de mange fine ord ud med handlekraft. Jeg stiller op for at vise den handlekraft, som psykiatrien har brug for. Ord har vi hørt mange af – endda gode af slagsen – men forandringerne lader stadig vente på sig. Det er på tide, at vi ikke bare taler om psykiatrien, men begynder at handle for den.