»Stiig Markager - du sparker en åben dør ind«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har før set Stiig Markager (SM) træde op, i stil med beskrivelsen af Lars Gerners (V) oplevelse i læserbrevet forleden.

Og jeg sidder, som fagperson med stor indsigt i landbrugets kvælstofanvendelse og tab, hver gang tilbage med en følelse af at SM reelt ikke formidler et overblik. Men et partsindlæg, lige som LG beskriver, for blot at pege på en synder: Landbruget.

SM har før lavet en artikel, hvor han beskrev, at der fra Østersøen kommer hundrede-tusind-vis af tons kvælstof ind igennem danske farvande.

Han har før brugt forklaringen om, at mængden af kvælstof fra Østersøen var meget større end danske bidrag, når talen falder på Øresund, hvor København fører an i kvælstofudledningen.

Så det er ikke fordi, han ikke ved, at dansk landbrugs andel af kvælstoffet i indre farvande er meget begrænset. Under 10% iht visse beregninger. Og den reduktion den Grønne Trepart bidrager med, vil derfor knap være mærkbar, på nær måske i enkelte meget lukkede fjorde.

Hver gang glemmer Markager at give tilhørerne et overblik over alle presfaktorerne, der ødelægger vores havmiljø. Fokus er altid overvejende på kvælstof fra landbruget. Men kvælstof OG fosfor udgør iht. andre forskere kun 17% af de samlede presfaktorer i vore farvande. Og kvælstoftabet fra markerne er allerede reduceret rigtig meget. Også fra Danmark, som jo kun udgør en mindre del af nævnte 17%. Så den danske andel er reelt mindre.

SM glemmer også at fortælle tilhørerne, at det største kvælstoftab fra landbruget slet ikke sker ifb med gødskning.

Det sker om vinteren, når planterester ligger tilbage på marken, bliver nedbrudt, og pga regn-overskud udvaskes fra jorden. En helt naturlig proces, der f.eks. også sker i skovområder og andre steder hvor planter taber bladene eller visner ned.

SM glemmer desuden at fortælle, at landbruget, om nogen, er kede af kvælstoftab, for kvælstof koster penge. Mange penge.

Når man altså vil lære landbruget at gøde mere effektivt, med højere næringsstofudnyttelse, sparker man en åben dør ind. Men det synes heller ikke at være SMs mission. SM plæderer hver gang for at dansk landbrug skal reduceres. Lukkes. Og at det skulle være løsningen.

Da vi jo fortsat skal bruge fødevarer, så bliver konsekvensen mindre produktion her hjemme, og at der i stedet må udvides i f.eks. Polen, Tyskland, Sverige eller et andet Østersøland, og kvælstoffet dermed måske alligevel havner i vores havmiljø. Det forbigåes også i tavshed.

Så tilbage sidder læserne typisk med en følelse af, at landbruget - særligt dansk landbrug - er skyld i næsten alle problemerne - skønt de resterende 83% af presfraktorerne overvejende er udenfor landbrugets rækkevidde.