Det her er en af mine vigtigste mærkesager, hvis jeg fortsætter som din borgmester

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mindre regneark - mere menneske.

Hvis den gode velfærd skal sikres, skal vi politikere ikke kigge snæversynet på et regneark.

En stærk velfærd kræver politikere, der tør vise mod og handle derefter. Nogle gange skal god politik ikke måles ud fra et her-og-nu-regneark, men ud fra en langsigtet strategi, som i sidste ende gavner både mennesker og økonomi.

Lad mig give et eksempel: Hvis vi i byrådet investerer 10 millioner kroner i skoleområdet, vil det umiddelbart vise røde tal i regnearket og det kommende regnskab. Men jeg er overbevist om, at de penge tjener sig selv hjem - både økonomisk og gennem bedre velfærd. Derfor mener jeg heller ikke, at udgifter til velfærden kun skal ses som udgifter, men også som investeringer.

En sådan investering på 10 millioner kroner i skoleområdet kan blandt andet føre til lavere sygefravær blandt personalet som følge af flere ansatte, hvilket reducerer behovet for dyre vikartimer. Samtidig kan børn med særlige udfordringer få en mere sammenhængende støtte gennem skoleforløbet med flere voksne og større fleksibilitet og et højere kompetenceniveau. Det giver dem en stærkere forberedelse på voksenlivet - og bidrager til at forebygge store samfundsudgifter senere.

Alt sammen med trivsel og god velfærd for øje, og hvor modet til at træffe langsigtede politiske beslutninger er altafgørende - også selvom regnearket viser røde tal på den korte bane.

Jeg synes, at eksempler fra byrådets budget 2026, som etableringen af Headspace og nikotinstopforløb for unge under 18 år, er gode beslutninger, der koster penge her og nu, men som betaler sig hjem over tid - både menneskeligt og økonomisk.

Dette handler ikke om økonomisk uansvarlighed, men om ansvarlighed over for de udfordringer, velfærdssamfundet står overfor. Problemerne løses ikke med lappeløsninger, men med politik, der skaber reel forandring.

Vi har i denne byrådsperiode tilført 8 millioner kroner til skolerne og senest øget budgettet til ældreområdet med 18 millioner kroner i budget 2026. Alt sammen skal det sikre flere fastansatte medarbejdere, der kan sikre børn og ældres trivsel.

I debatten om kommunens udvikling bliver ordet vækst ofte brugt - men alt for ofte fejlagtigt reduceret til økonomi og befolkningstal. Vækst handler om meget mere end kroner, ører og befolkningstal - den handler om mennesker og om de rammer, vi skaber for vores fælles velfærd. Og det kalder jeg udvikling.

For mig er udvikling, når flere børn trives blandt uddannede pædagoger i daginstitutionerne, når lærere får tid til faglighed i skolerne, og når medarbejdere på ældreområdet får bedre overskud til omsorg.

Det er også udvikling, når vi investerer i kultur, natur og stærke fællesskaber, der gør kommunen attraktiv at bo og arbejde i.

Udvikling handler ikke kun om at tiltrække nye og flere borgere, men om et bedre liv for dem, der allerede bor her. Når mennesker trives, trives samfundet. Investeringer i mennesker og velfærd er ikke blot den mest bæredygtige vej til udvikling, men også nøglen til at gøre kommunen mere attraktiv for nye borgere, der værdsætter livskvalitet, tryghed og stærke fællesskaber.

Vi har brug for politikere, der tør tænke langsigtet - og som ser mere end blot tal i et regneark.

Forandring kræver både viden, erfaring og opbakning. Det har vi i dag - og det er opmuntrende at se, at økonomiprofessor Nina Smith også fremhæver investeringstankegangen som en klog vej for samfundsøkonomien. Derfor er jeg klar til at gøre den tilgang til en af mine vigtigste mærkesager, hvis jeg fortsætter som din borgmester.

Mindre regneark - mere menneske.