Vi har brug for fredninger til at passe på naturen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fredninger har siden 1917 i Naturbeskyttelsesloven været det ældste og mest vidtgående redskab til beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. I dag er cirka fem procent af Danmarks landareal fredet, og der er gennemført ca. 4000 fredninger siden loven trådte i kraft. Det er kun Minister for Grøn Trepart ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Byrådet og Danmarks Naturfredningsforening, der kan fremsætte nye fredningsforslag.

Der kan gives dispensation fra fredninger til bl.a. at forbedre borgernes rekreative muligheder for at opleve naturen, hvilket vi i nævnet har benyttet os af flere gange til bl.a. opstilling af shelters og borde/bænkesæt i Mols Bjerge, opførsel af nyt spejdercenter i Toggerbo, opstilling af Naturbørnehaven Mols Bjerges skurvogne, samt bibeholdelse af fredede stier.

Kommunen er plejemyndighed for privatejede fredede arealer og er også den myndighed, der fører tilsyn med alle fredede arealer bortset fra arealer ejet af Miljøministeriet, hvor Naturstyrelsen fører tilsyn.

Fredningsnævn er uafhængige domstolslignende organer, der kan gennemføre fredninger og tage stilling til ansøgninger om dispensationer fra fredninger. Fredningsnævnene består af en formand, der er dommer, et medlem udpeget af ministeren for Grøn Trepart og et medlem valgt af byrådet i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende.

Jeg har i indeværende byrådsperiode, siden 2022, været udpeget af byrådet til at repræsentere kommunen i Fredningsnævnet i Syddjurs. Det har været en interessant og berigende opgave at bestride. Vi har i nævnet behandlet og besigtiget 81 sager gennem de seneste 4 år.

Det fredningsarbejde, som jeg har brugt mest tid på i de 4 år, er helt klart fredningen af Kalø Godslandskab, der blev en realitet med opbakning fra et flertal i byrådet. Det er en fredning, som jeg personligt er meget tilfreds med, da den skaber et stort sammenhængende natur- og landskabsområde med både elementer af kyst, skov og åbent land. Fredningen kommer til at gavne både den lokale natur- og kulturhistorie, landskabselementer med udsyn til Kalø vig, samt borgernes mulighed for at opleve den lokale natur på mangfoldige måder. Desuden er der indføjet muligheden for at genskabe den gamle æbleplantage, samt dyrke et areal økologisk til undervisningsmæssige formål.

En af de seneste dispensationer, vi har givet, er dispensation fra fredningen i Mols Bjerge til opførelse af et nyt spejdercenter i Toggerbo, hvilket vil komme massevis af børn og unge til gode. I den henseende er jeg helt klart tilhænger af, at både de kommunale kulturveje, samt Naturstyrelsens større gennemkørselsveje for eksempel til Trehøje, holdes åbne, så de besøgende har mulighed for at opleve Mols Bjerge i bil.

I Syddjurs Kommune er 4.595 naturområder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Heraf udgør søer næsten halvdelen. I alt dækker de 7.007 ha, hvilket svarer til ca. 10 % af kommunens samlede areal. Arealmæssigt er det enge, overdrev og moser, som dominerer kommunens §3-områder. (Syddjurs.dk)

Ud over §3-områderne er mange områder beskyttet af fredninger. For naturfredningerne er der overvejende tale om landskabsfredninger, selv om flere af dem også er udpeget af geologiske eller botaniske hensyn. De vigtigste fredninger i Syddjurs er Mols Bjerge, Stubbe Sø, Jernhatten, Kalø, Isgård, Ebeltoft Vig samt bakkestrøget ned mod kysten syd for Ugelbølle, der hænger sammen med området ved Eskerod og Rodskov. Med et samlet areal på ca. 2.500 ha er Mols Bjerge kommunens største fredede område. Fredningen af Kalø Gods er den nyeste med i alt 813 ha.