Folkeskolen går bedre – men vi skal bruge pengene klogere
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Der er ingen tvivl om, at folkeskolen i Norddjurs er på vej i den rigtige retning. Den nye 2-voksen-ordning har givet bedre støtte i undervisningen, og mange skoler har fået løftet deres fysiske rammer. Nye initiativer som juniormesterlære og mere praktisk undervisning giver flere børn mulighed for at lykkes i skolen.
Men vi må også turde se virkeligheden i øjnene: Der er stadig langt igen, før alle børn i Norddjurs har en skolehverdag, hvor de trives, lærer det, de skal, og føler sig trygge.
Ifølge de kommunale nøgletal er udgiften pr. elev steget med 42.158 kroner i denne valgperiode – på trods af, at vi hvert år mængderegulerer budgetterne efter det faktiske børnetal. Det betyder, at udgiften pr. barn er vokset markant, selvom der ikke er blevet flere elever. Samtidig er der sparet 9 millioner kroner på Djurslandsskolen og 8,6 millioner kroner på specialklasserne, som skulle være overført til den almene del. Alligevel oplever hverken lærere, elever eller forældre, at pengene er kommet ud i klasselokalerne.
Så hvor bliver midlerne af? Er de opslugt af centraladministration og konsulentlag i stedet for at nå ud, hvor de gør en forskel? Jeg tror ikke, mange lærere mærker en stigning på over 40.000 kr. pr. elev.
Ser vi på resultaterne, er billedet tydeligt: Norddjurs’ elever ligger fortsat under landsgennemsnittet.
Gennemsnittet for afgangsprøverne i Danmark er 7,2, mens Norddjurs ligger omkring 6,4 – og på enkelte skoler helt ned til 5,7.
Kun omkring 84 % af eleverne i Norddjurs gennemfører en fuld afgangseksamen, mod over 90 % på landsplan. Det betyder, at hver syvende elev forlader folkeskolen uden fuld eksamen – og får en vanskeligere start på ungdomsuddannelserne.
Trivselsmålingerne peger i samme retning. Samlet trivsel ligger omkring 3,5 ud af 5, mens landsgennemsnittet ligger tæt på 3,7. Både faglig og social trivsel halter – og det kan mærkes i klasselokalerne.
Samtidig advarer Djurs Lærerforening om alvorlige problemer på flere skoler:
- stigende antal sygemeldinger,
- flere hændelsesskemaer – altså episoder med vold, trusler eller konflikter mod lærere eller mellem elever,
- og stor personalegennemstrømning samt udfordringer med rekruttering.
Når lærere presses af vold, utryghed og højt fravær, går det direkte ud over elevernes hverdag. En skole kan ikke skabe ro, faglighed og trivsel, hvis medarbejderne ikke selv trives.
Der er penge nok i folkeskolen – vi bruger dem bare ikke klogt nok.
I stedet for at kræve flere midler, skal vi have en ærlig debat om, hvordan pengene anvendes, og om de faktisk skaber værdi for elever, ansatte og forældre. Midlerne skal kunne mærkes dér, hvor børnene møder hverdagen – ikke i administrationen, men i undervisningen.
Vi skal også turde tage fat på strukturen:
- Skal flere skoler igen have 0.–9. klasse, så børnene kan blive i deres lokalsamfund gennem hele skoleforløbet?
- Skal specialklasserne fortsat ligge ude på almendelen, eller have deres egen tydelige organisering med ro, retning og faglighed?
- Og er den lange, tidlige SFO-ordning egentlig den bedste løsning for børnene, når vi igen og igen hører på dialogmøder, at det ikke altid er en god idé?
Hvis vi virkelig vil børnene – som er vores fremtid – skal vi skabe trivsel for både elever og ansatte, og sikre forældre med tillid til skolen.
Det er dér, vi skal sætte prisen – at skolen bliver et sted, hvor alle børn har mulighed og lyst til at lære, hvor vi tager ansvar for rammerne, og hvor vi værner om vores medarbejdere.
Det er ikke nok at pege mod “mere” – vi skal pege mod bedre.