Fortsæt til indhold

Havet råber om hjælp. Der skal handles nu

Debat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Da jeg var dreng, tog min mormor mig med ud for at plukke blå anemoner i det tidlige forår. Om aftenen var skumringen fyldt med lyden af udparringskaldene fra adskillige agerhøns. En fast tradition hen på sommeren var at gå en tur på engen, hvor engblommerne stod i fuldt flor.

Vi har de seneste mange generationer ikke behandlet naturen og miljøet, som vi burde

Om sommeren snorklede jeg langs de vidtstrakte tangbælter ved Ugelbølle Hoved og Rodskov Strand i det klare vand med et mangfoldigt dyre- og planteliv. Og fra jollen kunne vi fange alle de fladfisk og torsk, som vi havde lyst til. Ingen af tingene kan jeg gøre med mine egne børn, og det gør mig usigeligt trist. Trist af egne egoistiske årsager, men endnu mere trist på naturens vegne.

Vi har de seneste mange generationer ikke behandlet naturen og miljøet, som vi burde. Vi har ikke givet naturen den fornødne plads, og vi har ikke behandlet miljøet med respekt. Vi har fyldt moser og mergelgrave op med skrot og gift. Vi har som samfund tilladt miljøskadelige aktiviteter fra industriens side – de værste tilfælde ser man ved Cheminova og Grindstedværket.

Det kræver en markant indsats for at få standset tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed og genoprettet havmiljøet, men der er håb for fremtiden. Heldigvis er det gået op for rigtig mange politikere både lokalt og nationalt, at det er på høje tid at få rettet op på fortidens synder. Hos os selv i Syddjurs har byrådet i den forgangne valgperiode besluttet, at der skal etableres 8.000 hektar mere natur inden 2035.

Vi har haft et stærkt fokus på havmiljøet gennem det østjyske havsamarbejde. Vi har som byråd opfordret miljøministeren til at udpege en marin naturnationalpark ud for Djurslands østkyst. Og et flertal i byrådet har udtrykt opbakning til en mulig gendannelse af Kolindsund. Disse initiativer bygger videre på vores natur- og miljøpolitik, vores biodiversitetsstrategi og andre politiske initiativer.

Sidste år blev der på nationalt plan indgået aftalen om et grønt Danmark – også kaldet den nationale grønne trepartsaftale. Og inden længe forventes det, at der bliver vedtaget en biodiversitetslov på Christiansborg.

De to enormt vigtige aftaler vil kunne bruges som katalysator for, at vi kan opfylde vores store lokale ambitioner på natur- og miljøområdet. Men det kræver et stort samarbejde mellem politikere, myndigheder, organisationer og ikke mindst lodsejerne. Og vi skal i mål. Det skylder vi både naturen og de kommende generationer.