Små grise har det med at blive store svin
Der ligger store mængder slikpapirskrald rundt omkring, konstaterer en læser på en formiddagstur med hunden dagen efter halloween.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Man kan mene om Halloween, hvad man vil, men mange børn har en fest, og glade børn bliver som bekendt ikke terrorister.
Til gengæld kunne man ønske sig, at børnene ventede med at guffe de indsamlede godter i sig, til de kom hjem, eller i det mindste lod være med at smide indpakningen til lækkerierne på deres færd rundt i byen.
Forældrene kunne passende sende deres børn rundt på samme rute dagen efter og bede dem om hver at komme hjem med tre stykker slikpapir eller – oh skræk – selv gå en runde med en affaldspose i nærområdet.
Der ligger en solid pædagogisk opgave her, for små grise har det som bekendt med at blive store svin.
Billedet viser resultatet efter en lille halv times tur med hunden søndag formiddag.