Fortsæt til indhold

»Kalder byrådet det for borgerinddragelse?«

Peter Anders Christensen svarer på Hans Vangkildes debatindlæg.

Debat
Peter Anders ChristensenSpeciallæge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Svar til Hans Vangkilde:

Jeg hedder Peter Christensen og bor i midten af Mols Bjerge. Jeg læste med bestyrtelse hr. Vangkildes indlæg i Din Avis.

Nu kender jeg ikke hr Vangkilde, han kender heller ikke mig, og han aner ikke, hvor jeg sætter mit kryds. Men på hr Vangkildes LinkedIn profil, ser man, at han er personlig forbundet med tre af socialdemokratiets topkandidater i SydDjurs – herunder Michael Stegger.

Hr. Vangkilde, fra Aarhus, er åbenbart blevet stødt på manchetterne over mine spørgsmål til byrådet i Syddjurs. Det, jeg fremførte, og spurgte om, var, hvorfor Landsbygruppen Mols Bjerges forslag om tilgængelighed ikke bliver taget alvorligt af andre end venstre og konservative.

Jeg satte spørgsmålstegn ved, hvad byrådet opfatter som borgerinddragelse/-indflydelse.

Vi ønsker den bedste løsning for et område vi alle har kært!

Derudover spurgte jeg byrådet, nu de er vejmyndighed, hvorfor de ikke blot fortæller Naturstyrelsen, hvorledes og hvor de planlagte færiste skal placeres på de kommunale veje. Det er faktisk simpelt at svare på.

Hvis man bakkede Landsbygruppens forslag op, så ville man opleve, at dyrene frit kan bevæge sig i hele området, og samtidig sikre tilgængelighed for andre end biler. Her tænker jeg på handicappede, børnehaver, folk, der føler sig utrygge ved at færdes blandt kreaturer, hundeluftere, cykelryttere, hesteryttere med videre.

Vi ønsker den bedste løsning for et område vi alle har kært!

Mine spørgsmål til byrådet var:

»Mit navn er Peter Christensen. Jeg bor i Toggerbo i Mols Bjerge Mit spørgsmål handler om borgerinddragelsen ifb. Naturnationalpark Mols Bjerge. Naturstyrelsen er gået i gang med at fjerne hegn langs stier og grusveje i det område, der skal blive til Naturnationalparken. Det gør de selvom de udmærket er bekendt med at Landsbygruppen, der repræsenterer de borgere, der bor i og omkring arealet, har stillet forslag om at flere af de beskyttende hegn skal blive stående. Inddragelsen af de beskyttede områder sker INDEN Naturstyrelsen offentliggør deres endelige forslag og INDEN høringsfasen indledes. Vi ser det som et forsøg på at omgå borgerinddragelsen. I 2020 foretog Naturstyrelsen også indskrænkninger i tilgængeligheden til området. Her lovede byrådet, at de fremover ville facilitere borgerinddragelsen. Bakker byrådet op om den holdning i dag - og hvordan vil byrådet gøre det helt konkret i dag? Mit andet spørgsmål er - nu kommunen er vejmyndighed på de kommunale veje i Mols Bjerge, hvorfor kan de ikke blot bestemme placeringen af friste?«