»Efter Buddes udmelding kan jeg ikke længere se mig selv som medlem af Venstre. Det gør ondt.«
»Det var med stor skuffelse – og ærlig talt en vis forbløffelse – at jeg overværede Venstres borgmesterkandidat udtale, at han godt kunne pege på SF som borgmester efter næste valg.«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Jeg har været medlem af Venstre i Aarhus i mange år. Jeg har stemt, debatteret, delt flyers i regnvejr og kæmpet for en politik, der bygger på frihed, ansvar og respekt for det enkelte menneskes initiativ. Derfor var det med stor skuffelse – og ærlig talt en vis forbløffelse – at jeg overværede borgmesterdebatten på Dokk1 den 1. november, hvor Venstres borgmesterkandidat Christian Budde udtalte, at han godt kunne pege på SF som borgmester efter næste valg.
Det er en udmelding, der ikke bare ryster mig – den får mig til at stille det grundlæggende spørgsmål: Hvad er Venstre i Aarhus egentlig for et parti, hvis vi kan forestille os at give borgmesterkæden til et parti, der står milevidt fra vores værdier?
SF har gennem årene stået for en politik, der prioriterer offentlige løsninger frem for private, højere skatter frem for økonomisk ansvarlighed, og ideologisk styring frem for frihed og fleksibilitet. Det er ikke bare en anden nuance – det er en helt anden retning. At Venstre nu åbner for at pege på Medom som borgmester, er ikke pragmatisme. Det er et ideologisk knæfald.
Jeg forstår godt, at lokalpolitik kræver samarbejde på tværs. Men der er forskel på at indgå kompromisser og på at opgive sin politiske identitet. Når vi som parti ikke længere kan garantere, at en stemme på Venstre er en stemme for borgerlig ledelse, så har vi mistet noget fundamentalt.
Christian Budde er en dygtig politiker, og jeg har stor respekt for hans engagement. Men denne udmelding har skabt en kløft mellem Venstre og de medlemmer, der troede på, at vi stod for noget andet end rød politik. Det er ikke bare en taktisk overvejelse – det er en værdimæssig afvigelse.
Derfor må jeg desværre konkludere, at jeg ikke længere kan se mig selv som medlem af Venstre i Aarhus. Det gør ondt, for det har været mit politiske hjem i mange år. Men når hjemmet flytter sig, må man tage konsekvensen.