Ved Naturstyrelsen/Molslaboratoriet noget om fodring?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvordan ved Naturstyrelsen, hvor mange dyr der er egnet føde til i de kommende naturnationalparker?

Svaret er, at de ikke ved, om dyrene kan leve af den føde, der er tilgængelig i Fussingø, Gribskov, Tranum, Almindingen og alle de andre steder, hvor der skal være naturnationalparker.

Dyrenes huld bliver den væsentligste kilde for Naturstyrelsen til at vurdere områdets fødegrundlag. Naturstyrelsen vil se, hvordan det går, prøve sig frem og lade dyrepassere, der har fået et par kurser, vurdere, om dyrene taber sig. En dyrlæge, der kommer på besøg en gang i kvartalet, skal bistå. Observationen af dyrenes huld skal ske på flokniveau, på afstand og med kikkerter og droner.

Dyrene, der jo er husdyr og tamdyr, må ikke være håndterbare, men skal behandles som vilde. To dyrlæger skal undervise dyrepasserne i huldscore. Den ene fungerede som dyrlæge på Molslaboratoriet under det store kollaps i 2019-20, hvor mere end 40 heste og kreaturer døde af sult eller blev udtaget/skudt på grund af dyb mistrivsel. Den pågældende dyrlæge havde op til kollapset leveret rapporter uden anmærkninger, hvilket bevirkede, at anmeldelser blev afvist.

Den anden dyrlæge, der skal undervise dyrepasserne i de kommende naturnationalparker, var en del af det lokale veterinære statslige myndighedstilsyn - nu ansat ved Naturstyrelsen. Den ene dyrlæge har således været involveret i konkret som dyrlæge ikke at handle på dyrenes miserable tilstand i Molslaboratoriet og den anden ved ikke fra en mere overordnet position ikke at handle i Mols Bjerge.

Det fremgår af den videnskabelige rapport, bestilt af Naturstyrelsen, at der mangler viden om og forskning i, hvad naturarealer med forskelligartet vegetation, herunder træ og krat, har af næring til store helårsgræssende planteædere. På trods af den manglende viden om fødegrundlaget angiver Naturstyrelsen i forvaltningsplanerne, hvor mange dyr de konkrete nationalparker kan bære. Naturstyrelsen tilføjer dog, at de regulerer hen ad vejen med udtag eller i nødstilfælde med fodring. Der startes så med at skære grene og kviste ned til dyrene.

Naturstyrelsen har selv sendt linket til denne rapport, som skulle vise, at der er styr på styrelsens viden om fødegrundlaget i naturnationalparkerne. Rapporten viser imidlertid det modsatte:

»Helårsgræsning - vurdering af bæreevne Buttenschøn, Rita Merete Publication, 2024 Københavns Universitet.«

Side op og side ned med lange lister af forskellige planter, som muligvis findes i varierende mængder nogle af de steder, hvor naturnationalparkerne allerede er og skal være. Ernæringsværdien angives, men efterfølgende nævnes en lang række nuanceringer og forbehold, hvilket bevirker, at den angivne næringsværdi på de planter, der måske forefindes, er usikker. Helt grotesk bliver det, når der på en af de allerførste sider kan læses:

»Der mangler i høj grad undersøgelser af naturarealers planteproduktion og kvaliteten heraf i forhold til dyrs behov under helårsgræsning«. De få undersøgelser, der er foretaget, er oftest uden tilstrækkelige oplysninger om jordbunds- og driftsmæssige forhold, græsningstryk samt tidspunktet for analyser af næringsindhold mv.

Det betyder, der ikke kan drages generelle konklusioner. Specielt mangler der forskningsbaseret viden om mængde og kvalitet af føderessourcer i krat og skov, herunder hvor meget bundvegetation, løvfoder, kviste, grene, bark og frugter bidrager til føderessourcerne samt de store græsædende dyrs lyst og evne til at udnytte dem.

Denne klare udmelding fra Naturstyrelsen om den manglende viden sætter de mange lange lister af planters næringsindhold i et klart lys.

Det korte af det lange er, at Naturstyrelsen ikke ved, om der er tilstrækkelig og egnet føde til de dyr, de hegner inde. Rewilding i Molslaboratoriet/naturnationalparker med helårsgræssende dyr er derfor et stort eksperiment!