Svar til Hans Vangkilde - hvem har fortalt dig, at biodiversiteten er forbedret?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kære Hans Vangkilde

Dit debatindlæg den 22. januar 2026, om at biodiversiteten på Molslaboratoriet er klart forbedret, er en påstand med modifikationer. Hvor har du det fra? Er der lavet undersøgelser, som beviser dette? Eller er det kun noget, du har fået at vide af nogen – og hvis ja, af hvem?

Der er derimod lavet en undersøgelse af en biolog, som blandt andet har brugt ortofotos, dronefotos, matrikelkort og nærlæsning af Natura 2000-rapporter til at analysere udviklingen i udbredelsen af gyvel på Molslaboratoriet fra 2015 til 2022.

Analysen konkluderer, at gyvel fra 2015 til 2022 er steget i området Molslaboratoriet med 6077 %.

I 2015 var der 2.284 kvadratmeter gyvel, og i 2022 var der 141.081 kvadratmeter, hvilket betyder, at 22 % af området i 2022 var dækket af gyvel.

Vi ved, at gyvel er giftigt for både køer og heste, så det er vel ikke særlig positivt med den udvikling, samt at det var i 2022. Hvor meget gyvel er der nu i 2026?

Derudover er der meget store områder med ørnebregner, som også er giftige for både mennesker og dyr.

På mødet om rewilding den 22. januar på Kalø Højskole blev der sagt, at de har opgivet at fjerne gyvlen, da det ingenting hjælper, fordi det hurtigt kommer igen. Men at de nu troede på, at hvis de bare lod det være, så ville dyrene spise underneden gyvlen, og så ville gyvlen gå ud. Hvis man sætter sig lidt ind i, hvad gyvel er, og hvordan det spreder sig, så er det nok lidt naivt at tro, at det bare forsvinder – tværtimod.

Gyvel er af Naturstyrelsen klassificeret som en problemart for surt overdrev, habitattype 6230*. De surt overdrev-områder, der er i Molslaboratoriet, er udpeget af EU som Natura 2000-naturtype beskyttede områder.

Surt overdrev er kendetegnet ved at være en veldrænet, næringsfattig og lysåben naturtype. Gyvel tilfører jorden kvælstof, altså næring til jorden, og skygger for de arter, der foretrækker lys. Dermed skader gyvel den EU-beskyttede naturtype surt overdrev, hvilket er i strid med Danmarks forpligtelse til at sikre gunstig bevaringsstatus for Natura 2000-områderne – og dermed også på Molslaboratoriet.

Så hvor er det, at biodiversiteten på Molslaboratoriet er klart forbedret? Det vil jeg gerne vide.

Gør lige opmærksom på til sidst, at jeg har konklusionen af rapporten i den undersøgelse, der blev lavet af biologen og som blev bestilt af Fri Natur.