Massiv modstand kan stoppe solenergiprojekter – hvad betyder det egentlig for allerede planlagte solcelleparker?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Syddjurs Byråd har allerede godkendt flere solenergianlæg, som alle er etableret eller på vej til at blive det:

Høegholm Energipark (80 hektar) - Solenergianlæg ved Mesballe (14 hektar) - Solenergianlæg ved Kolind og Nødager (122 hektar) og Solenergianlæg ved Dalsgaard (mellem Ring og Hvilsager) (41 hektar)

Snart kommer lokalplanen for et solenergianlæg ved Sophie-Amaliegård, planlagt på arealer ejet af Clausholm Gods, på dagsordenen.

Et solenergianlæg ved Margrethelund ved gården Kragelund mellem Ryomgård og Nimtofte på 73 hektar spøger også.

Kommunen har vedrørende det sidstnævnte projekt programsat et møde med naboer, udvikler, jordejere og øvrige interessenter 24. februar i Multihallen i Ryomgård.

Her må det formodes, at politikere i hobetal fra Erhvervs- og planudvalget og Natur-, teknik- og miljøudvalget dukker op og forklarer sig.

På det seneste byrådsmøde blev det for første gang sagt meget direkte, at der er enighed om at vende tingene på hovedet, når der ansøges om et nyt VE-projekt.

Jørgen Ivar Mikkelsen fra Venstre understregede, at udviklere fremover i udstrakt grad skal tænke lokal opbakning ind i deres projekter fra starten.

»Vi vil motivere og animere udviklere til at tænke deres projekt, så de faktisk kan opnå lokal opbakning.«

Underforstået: Hvis udvikler ikke kan få opbakning til sit projekt fra naboer og borgere, der bor tæt på det planlagte solcelle- eller vindmølleprojekt, så kan det meget vel tænkes, at det bliver pillet af brættet.

Han understregede også, at det ikke er klart defineret, hvad bred lokal opbakning eller massiv modstand betyder.

»Vi har kaldt det robust opbakning, men hvad betyder så det - er det en folkeafstemning, der skal afklare det? Det kan vi heller ikke svare på,« sagde han.

Han blev ikke direkte modsagt på byrådsmødet af de øvrige, der havde ordet. Men borgmesteren lagde til, at udviklere er orienteret om, at det er den linje, som byrådet vil forfølge, når nye VE-projekter skal syretestes politisk efter at have været i embedsværkets kløer først.

Den udtalte nye linje må man formode, at udviklere, jordejere og naboer til de to projekter, som er i støbeskeen i 2026, gerne vil have præciseret?

Får byrådets nye krav til udviklere kun betydning, når de kommende 14 nye VE-projekter skal bedømmes?

Ved Margrethelundprojektet har de tolv lodsejere, der vil komme til at bo nærmest den nye solcellepark, været oppe i det røde felt fra første sekund?

Er det at betegne som »massiv modstand«? Det fortjener både de, udvikler og jordejerne et svar på, før processen ruller videre.

Det vil tjene byrådets repræsentanter på mødet 24. februar at svare meget konkret på dette og de øvrige spørgsmål, som det seneste byrådsmøde klart har givet anledning til.

Socialdemokratiets Ole Sønderskov Hansen snakkede på byrådsmødet om grundig behandling og screening for konflikter, når nye projekter lander på byrådets dagsorden, også om gennemsigtige høringsprocesser.

Betyder det, at det ikke har været tilfældet ved de projekter, der er sat i værk?

Og så sagde Sønderskov også noget meget interessant:

»Man har som nærmeste nabo en åbenlys gene ved sådan et anlæg, så vi mener, der skal være mulighed for at få del i evt. overskud, som sådan et anlæg typisk genererer.«

Tror han virkelig på, at naboer kan lokkes med kongelig mønt for at få dem til at æde en solcellepark eller en vindmølle?

Byrådet har sat et mål om fossilfri energi inden 2030. Det kan kun klimanægtere være uenige i.

Det er også med dette perspektiv for øje, at byrådet må forklare sig i detaljer om »massiv modstand«, »folkelig opbakning« og mere fra samme skuffe. Hvad betyder det konkret?