Børn skal ikke arve deres forældres kriminalitet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når man har arbejdet med udsatte børn i så mange år, som jeg har, lærer man én ting. Det vigtigste er ikke, hvem der siger det først, men at vi handler i tide.

Derfor byder jeg Gert Bjerregaards indlæg velkommen. Ikke fordi det er nyt, men fordi det understreger et mål, som vi i Socialdemokratiet, og jeg personligt, længe har arbejdet hen imod. At børn ikke vokser op omringet af kriminalitet, vold og omfattende omsorgssvigt. Det er vigtigere end partipolitik.

Med Barnets Lov har vi ændret systemet. Hvor systemet tidligere kom i første række, er det nu barnet, der er i centrum. Det har gjort det muligt at handle hurtigere og mere konsekvent. Det er et arbejde, som vi har bygget op over mange år.

Nogle gange er en tvangsfjernelse den eneste rigtige løsning. Ikke for at straffe forældrene, men for at beskytte barnet. Alle børn har ret til tryghed fra deres allerførste dag. Netop derfor er det helt centralt, at Socialdemokratiet og regeringen nu også tager et endnu stærkere opgør med kriminelle familier. Kriminalitet må ikke gå i arv. Et barn skal have muligheder, ikke en straffeattest i vuggegave. Derfor har regeringen også taget initiativ til at styrke samarbejdet mellem politi, skoler og sociale myndigheder, så bekymringer om børn i kriminelle familier kan opdages tidligere og håndteres i tide, også når tidlig indgriben er nødvendig for at beskytte barnet. Barnet skal komme før systemet. Hver gang.