Hjemmepasning: Lad pengene følge barnet og beslutningerne blive i familien

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der findes ikke én rigtig måde at være familie på. Alligevel er vores system indrettet, som om der gør.

Den økonomiske hovedvej er institutionspladsen. Det er den løsning, systemet er bygget op omkring. Det er den løsning, der fuldt ud understøttes. Og det er den løsning, der i praksis defineres som normen.

I Favrskov kan man i dag få tilskud til hjemmepasning af de 0-2-årige. Det er positivt. Men når barnet fylder tre, stopper muligheden lokalt. Så træder systemets standardmodel i kraft igen.

Spørgsmålet er: Hvorfor?

Hvorfor skal friheden afhænge af kommunegrænser og lokale prioriteringer? Hvorfor er hjemmepasning i nogle kommuner en reel mulighed og i andre en begrænset ordning?

I Liberal Alliance mener vi noget andet.

Vi mener, at pengene skal følge barnet – ikke institutionen.

Vi mener, at forældre bedst selv kan vurdere, hvad der er rigtigt for deres barn.

Og vi mener, at hjemmepasning skal være en reel rettighed i alle kommuner og ikke et tilbud, man er heldig at have.

Nationalt arbejder vi derfor for, at der skal være ret til tilskud til hjemmepasning i hele landet.

Lokalt i Favrskov vil vi udvide ordningen, så den inden for den gældende lovgivning også omfatter de 3-5-årige. Ikke fordi daginstitutioner er forkerte – tværtimod. De skal fortsat være stærke og af høj kvalitet. Men fordi valgfrihed kun er ægte, hvis den også gælder, når man vælger anderledes end systemets standard.

Det her handler i sidste ende om tillid. Tillid til, at forældre kan tage ansvar. Tillid til at familier er forskellige. Tillid til at staten ikke altid ved bedst.

Hvis vi mener det alvorligt, når vi taler om frihed i Danmark, så skal den også gælde i familielivet.