Fra Hyllested til Gyllested

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det skønne område omkring Jernhatten med landsbyerne Holme, Gravlev, Hyllested og Hyllested Skovgaarde har gennem en årrække tiltrukket visionære mennesker med et ønske om at bo i naturskønne og sunde omgivelser. Naturen er kort sagt den store fællesnævner, når det kommer til at tiltrække bosættere og holde liv i landsbyerne.

Det viste de forudgående undersøgelser i forbindelse med Visions- og Handleplanen for Landsbyfællesskabet Østdjurs (2019) med stor tydelighed. Som der står: »Naturen er guldet i Landsbyfællesskabet Østdjurs.«

Men ét er ønsker og visioner – noget andet er den virkelighed, som reelt udfolder sig på egnen. For til trods for den store gruppe af borgere og nye bosættere, som er her på grund af naturen, og et ønske om at styrke biodiversiteten, er virkeligheden en helt anden og langt mere grum.

Strukturudviklingen her er som i resten af landet. Færre og færre ejer det, som burde være den fælles jord, og de ganske få har dermed også ejerskab – eller formynderskab – over dyr, planter, luft- og vandmiljø og os lokale borgere. Vi føler os efterhånden magtesløse i egne hjem, omgivet af tung industri, med rammer og miljø, som ikke defineres af os borgere, men af ganske få svinebønder.

Bønder, som desværre ofte har loven med sig, når det kommer til at forurene og udpine både til lands, til vands og i luften. Det er fælt nok i sig selv. Endnu værre er dog den etiske belastning, de lidelser som strømmer ud af industristaldene. Man skal ikke glemme, at al anden forurening alene er en logisk, men miserabel, følgevirkning af denne mishandling og sammenstuvning af dyr. Et forhold der heldigvis endelig er kommet fokus på, og som understøtter det gode miljøpolitiske princip om, at al forurening skal standses ved kilden.

Aktuelt har den lokale svinebonde købt endnu en gård – en gård, hvis jorder nu har skabt grobund for hans ønske om en massiv udvidelse af »svineproduktionen« på en af hans to eksisterende industrigårde. Gårde, som begge ligger i umiddelbar nærhed af landsbyen Hyllested, mens de nytilkøbte jorder ligger ved Hyllested Skovgaarde.

Det første, han foretog sig her, var ulovligt at fjerne både beplantning og skel – blandt andet et landskabeligt højdepunkt, hvor en ellers stærkt beskyttet grævling havde sin bolig samt den også truede hugorm.

Det varsler dog kun begyndelsen på den katastrofale udvikling, vi kan imødese, hvis udvidelserne godkendes af Syddjurs Kommune.

Vi har et i forvejen hårdt belastet vandmiljø og et hav, som fortsat gisper efter ilt. Yderligere tilførsel af kvælstof til vores havmiljø er i direkte modstrid med EU’s Vandrammedirektiv, og det vil desuden stride imod de mange tiltag, der i øvrigt arbejdes med for tiden. For eksempel visionen om at etablere en Marin Naturnationalpark, som vi i BLAK har arbejdet med siden 2016, og som omsider i 2025 blev vedtaget i Syddjurs.

Det vil også gøre grin med de milliarder af skattekroner, der er lagt i de grønne trepartsforhandlinger. At pumpe flere penge ud til få jordbesiddere, som tager imod med den ene hånd, mens de fortsat forurener massivt og »legitimt« med den anden, er at holde borgerne for nar.

En anden vision i BLAK var at etablere et blågrønt kystbælte, som netop vil beskytte havmiljøet mod de massive udledninger af kvælstof.

Lad os få den kystnære jord udtaget for drift og omlægge den til natur. Der er langt større samfundsmæssige værdier at hente herigennem, lokalt som nationalt.

Beskyt vores miljø og vores hjem, stem nej til udvidelsesplanerne.