Få dog styr på det ustyrlige socialområde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Så er Folketingsvalgkampen 2026 skudt i gang, og vi skal til stemmeurnerne den 24. marts.

Men inden vi går alt for godt i gang med de helt store dagsordner, så skal vi huske på dem, der allermest har brug for vores hjælp.

Mens regeringen har haft travlt med skæve skattelettelser og at fjerne chokoladeafgiften, så er kommunerne blevet forsømt for den velfærd, som de har haft brug for - det specialiserede socialområde.

Alt for ofte bliver det specialiserede socialområde omtalt som “ustyrbart”. Som et område, hvor udgifterne bare vokser og vokser. Området dækker mennesker med handicap og med psykiske lidelser, udsatte børn og voksne med omfattende støttebehov.

Det er et område, der i årevis har været under pres - både fagligt og økonomisk.

I Randers Kommune er antallet af borgere med en social indsats steget med cirka 19 procent fra 2020 til 2024. I 2024 modtog omkring 2.850 voksne borgere støtte, og omkring 90 procent af dem er i den erhvervsaktive alder.

i Aarhus Kommune skal der grundet servicerammen og de stigende udgifter spares omkring 150 millioner kroner på socialområdet i 2026. Der er blevet lavet en omstillingsplan som lige nu er i høring, men den sparer i høj grad på det forebyggende område.

Vi synes, at det er dybt problematisk, at vi er nødt til at spare på de allersvageste og deres livskvalitet, fordi servicerammen bremser os Samtidig frygter vi, at besparelser på det forebyggende arbejde vil gøre regningen større i fremtiden.

Tallene viser, at udgifterne til botilbud er steget fra 21,3 milliarder kroner i 2018 til 25,4 milliarder kroner i 2024 - en stigning på 19 procent. I samme periode er antallet af beboere kun steget med omkring fem procent.

Private tilbud, der putter pengene i egne lommer, er en alvorlig udfordring, sammen med at der kommer flere mennesker med omfattende behov og udfordringer. Noget som kommunerne må købe sig til på det private område.

Det kan løses med en specialeplan, som SF har kæmpet for i mange år, men regeringen nøler. Samtidig må vi sikre en økonomi, der følger med udviklingen i kommunerne, ellers bliver det de mest udsatte, der betaler de højeste pris.

Det bør en kommende regering efter valget sikre.