Ny rådmand ville skåne borgerne - virkeligheden bliver en anden: »Det har jo ikke været sjovt«

Officielt har Michael Christensen (LA) haft 41 arbejdsdage som rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Reelt har han dog rundet de 50.

For han har måttet tage weekender i brug til de nye, krævende arbejdsopgaver og en helt ny verden for ham som byrådsmedlem, rådmand og i det hele taget ansat i det offentlige.

»Det har været helt vanvittigt. Det er en kæmpe organisation som en magistratsafdeling med 7.000 medarbejdere. Det er meget, meget anderledes, end hvad jeg har været vant til,« siger Michael Christensen, der ellers kun har været ansat i det private erhvervsliv.

»Jeg vidste jo godt, at der ville være langt flere regler, og at man hele tiden skal sikre sig, at man må det, man gør. Men alligevel er jeg blevet overrasket over, hvor ekstrem en maskine det er, og hvor stort det er. Det går ikke så hurtigt.«

Hans første opgave som rådmand var at finde besparelser for 150 millioner kroner på socialområdet i 2026. Den 20. februar præsenterede han en spareplan, der vil realisere besparelser for i alt 184 millioner kroner, når den er fuldt indfaset i 2028. Lægger man beskæftigelsesområdet til, så når man op på at spare knap 340 millioner kroner. De besparelser er nu i offentlig høring.

»Det har jo ikke været sjovt på nogen som helst måde. Det har jo ekstremt livsændrende konsekvenser for mange borgere i Aarhus. Desværre en nødvendighed. Sådan er det bare.«

Inden han overtog rådmandsposten lagde han vægt på, at de besparelser, han vidste, der skulle leveres, skulle ramme så langt væk fra borgerne som overhovedet muligt.

Nu er realiteten, at de fleste af spareforslagene i det 98 siders lange katalog rammer borgernært.

»Der er stadig over en tredjedel i administrative besparelser, men mere kunne vi altså ikke finde i denne omgang. Det kommer måske senere. Jeg havde ikke regnet med, at vi skulle ned og skære på så borgernær velfærd, som vi har måttet foreslå, men samtidig har jeg også taget en beslutning om, at vi skal stoppe med at træde vande, og så skal vi få løst problemet.«

Spareplanen for 2026 peger på 57 millioner kroner. Det er ikke muligt at nå mere i år, lyder det.

»Vi kommer ikke i mål med de 150 i år. Der er for mange indfasninger til, at det kan lade sig gøre. Men problemet er jo også større end 2026, og det bliver ikke løst med den her plan, men den giver os noget rum til at få det løst. Det bliver ikke et to- eller treårigt projekt. Det bliver et langtrukkent projekt for at få løftet socialområdet,« siger Michael Christensen.

En af grundene til, at han gerne ville have posten som rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, var, at han gerne ville have udfordringen.

»Når folk råber og skriger på, at det ikke kan lade sig gøre. Så siger jeg, at det tror jeg godt, at det kan.«

Borger i centrum

Gennem de seneste år har der været mange eksempler på mennesker, der ikke har været tilfredse med den kommunale sagsbehandling, når man har haft brug for hjælp. Familiecentret har været plaget af dårligt arbejdsmiljø, og medarbejdere har forladt stedet i stor grad. Der har været problemer på bosteder og kritik af handicap-hjælpen.

Landsforeningen Sind melder også om, at et stigende antal forældre er frustreret over ikke at få den fornødne hjælp til børn i mistrivsel.

Problemer, som den nye rådmand gerne vil ændre på.

»Lige nu arbejder jeg meget med den her omstillingsplan, men der er ingen tvivl om, at vi skal arbejde med tilliden. Vi skal have tillid til vores medarbejdere, fordi så viser de også tillid til borgerne. Og så får borgerne tillid til kommunen,« siger Michael Christensen og tilføjer:

»Det allervigtigste, vi som kommune skal gøre, det er at sætte ind med hjælp, når man som borger har krav på hjælp. Vi har for mange eksempler på, at borgere venter alt for længe på hjælp. Den kurve skal vi have knækket.«

Hvordan skal det gøres?

»Det skal jeg til at finde ud af. Det er det korte svar. Vi skal prøve at levere pissegod kundeservice. Måske er man uenig i den beslutning, som kommunen tager, men vejen dertil skal være en god kunderejse. Man skal føle sig hørt og set. Ligesom i en virksomhed.«

Michael Christensen lægger med de bebudede besparelser op til at skære et ledelseslag væk. Han lægger op til, at stillinger som drifts- og stabschefer, som der i dag er 10 af, fremover nedlægges.

»Drifts- og stabschefer fjerner vi. Nogle steder har der jo været fem cheflag, før vi kom ned til de rigtige medarbejdere. Det er godt nok ikke noget, jeg er vant til. Vi skal stole meget mere på de dygtige medarbejdere, alt fra socialrådgivere til specialpædagoger, det er dem, der er fagfolkene og ved, hvad der sker i virkeligheden.«

Driftschefer er overflødige?

»Ja, altså, det kan man jo vurdere, men fire-fem led, det, synes jeg, er for meget. Jeg har arbejdet på restauranter, hvor ejeren og køkkenchefen gjorde toiletter rene og tog opvasken, mens han næste dag modtog michelinstjerner. Så det er den verden, jeg kommer fra. Selvfølgelig er der nogle, der skal have juridisk ansvar, og lederen kan ikke rende rundt og være socialrådgiver. Men hvis vi havde lidt mere tillid, så tror jeg, at vi kan bruge pengene klogere.«

Rådmanden har også i sin korte arbejdsperiode modtaget flere klager fra mennesker, der mener, at deres sagsbehandling er for dårlig.

Gør det indtryk?

»Det er aldrig rart at læse dem. Jeg spørger altid ind til at få belyst sagerne. Jeg skal ikke sagsbehandle, men jeg er meget interesseret i processerne, så jeg samler til bunke.«

Hvad vil det sige, at du samler til bunke?

»Den allervigtigste opgave for mig er at få ryddet op i det her system, så vi kan tilbyde den her gode kundeservice. Jeg prøver at se sammenhænge. Hvor er det, problemerne opstår? Hvorfor føler man ikke, at man er blevet hørt? Der er også et samspil med andre magistratsafdelinger og med sygehusene og psykiatrien. Hvis der var et quickfix, så var det blevet gjort, tror jeg.«

Ikke noget politiker-pjat

Først og fremmest vil rådmanden dog have rettet op på økonomien. Og der kommer allerede nye udfordringer, når budgettet til efteråret skal lægges for 2027.

»Jeg kunne godt sætte gang i alle mulige ting med god kundeservice nu her, men problemet er, hvis vi står i samme økonomiske knibe om et år, og det hele så rulles tilbage igen. Det skal vi stoppe med. Vi er nødt til at give folk en sikkerhed ud i fremtiden.«

Hvornår forventer du at kunne gøre noget ved den kundeservice?

»Vi har jo fire år. Jeg ved godt, at mange har en ide, om at det gælder om at gøre så meget som overhovedet muligt, inden de fire år er gået, men jeg har ikke et behov for at rende rundt og sige, at jeg gjorde det og det, bare for at sige det. Men jeg vil gerne danne grundlaget for, at vi kan arbejde med pissegod kundeservice om fem år,« siger rådmanden og tilføjer:

»Så kan det godt være, at det ikke er mig, der klipper snorene til de her ting, men i bund og grund så rager det mig at klippe snore. Det er sådan noget politiker-pjat.«

Så du tænker ikke over, at du skal genvælges om fire år?

»Jeg vil da gerne genvælges. Tror jeg da. Nu har jeg været her i 50 dage. Men der er jo masser af dage, og det er vigtigere for mig, at det er det rigtige, vi gør.«

Hvad vil du sige til de borgere, der står i situationer lige nu, hvor de oplever en mangelfuld sagsbehandling - hvornår får de en pissegod kundeservice?

»Hurtigst muligt. Jeg forstår det virkelig godt, men jeg kommer ikke til at gøre noget bare for at gøre det. Jeg kommer ikke til at sætte alle mulige smarte tiltag i gang i morgen. Der foregår så mange ting nu, at hvis tingene skal gøres ordentligt, så skal de gøres i den rigtige rækkefølge,« siger Michael Christensen og tilføjer:

»Vi har også set noget relationel velfærd, som nok heller ikke helt er foregået i den rigtige rækkefølge og også er gået lidt for stærkt.«

Tilbage i begyndelsen af 2023 blev en større omorganisering af socialområdet sat i gang. Under navnet Relationel Velfærd blev en masse socialrådgivere, specialpædagoger og familiebehandlere bedt om at arbejde på en markant anderledes måde på kort tid. Hvilket førte en del kritik med sig.

»Vi kan lige så godt lære af de fejl. Og de opstår jo, fordi man skal nå så meget som muligt på de her fire år. Så lad os bare trække vejret og sørge for at de ting, vi har gang i, gøres i den rigtige rækkefølge og på den rigtige måde.«

Og så må der være nogle borgere, der lider i mellemtiden?

»Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, det handler om, at det er et langt sejt træk. God kundeservice er der jo mange holdninger til. Men det er grundlæggende bare blevet for djøf’et, og vi glemmer, at det er helt almindelige mennesker, vi taler til.«

Så hurtigst muligt vil man opleve en bedre service?

»Ja, det er flyvsk at sige. Men hver gang jeg opdager ting, der ikke er god kundeservice, så kommenterer jeg det, og så prøver jeg at gøre noget ved det. Men for øjeblikket har jeg fuld fokus på økonomien.«

De mange forslag om besparelser på social- og beskæftigelsesområdet er i offentlig høring indtil den 20. marts.