Medarbejderflugt og mistrivsel – nu erkender socialdirektør fejl: »Vi er allesammen er bekymrede«

Der er flere ting, som direktøren for Sociale Forhold og Beskæftigelse Erik Kaastrup-Hansen ville have gjort anderledes, når han ser tilbage på tre års arbejde med at indføre en meget stor organisationsændring på det sociale område.

En af de kommunale arbejdspladser, der efterfølgende har været plaget af mistrivsel, højt sygefravær og mange fratrædelser er Familiecentret, der behandler sager og indsatser for de allermest sårbare børn.

Her blev de første afdelinger af centret bedt om at arbejde på en helt ny måde, da man i januar 2023 indførte de første forsøg med Relationel Velfærd.

Hurtigt råbte medarbejderne dog op om de mange problemer, som arbejdsmetoden i praksis førte med sig.

Et opråb, der nåede helt op til direktøren.

»Jeg kan bekræfte, at jeg har deltaget i flere møder med tillidsrepræsentanter, der udtrykte bekymring over udrulningen af Relationel Velfærd,« fortæller Erik Kaastrup-Hansen, der har været direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune siden 2007.

Bekymringen gik ikke på, at medarbejderne var uenige i målet, men det gik alt for stærkt med at komme derhen, og arbejdsforholdene blev dårligere og dårligere.

Erik Kaastrup-Hansen lægger i dag ikke skjul på, at man burde have reageret hurtigere på de bekymringer, som medarbejderne havde.

»Ja, bestemt, når jeg kigger tilbage, så har der jo været nogle ting. Jeg mener, det var i december 2023, at jeg første gang møder rigtig mange medarbejdere og ledere. Der blev sat nogle ting i søen, blandt andet en styregruppe, hvor de faglige repræsentanter sidder med. Men der har unægteligt været - og er stadig - et stykke vej, før vi er i mål.«

Hvorfor skulle udrulningen af Relationel Velfærd gå så hurtigt?

»Jeg kan bekræfte, at socialrådgiverne fra starten af var bekymret for, at det gik for stærkt. Derfor blev farten også taget af. Det var meningen, at det skulle være gået endnu stærkere i de oprindelige politiske drøftelser.«

Han erkender, at hastigheden stadig var for høj:

»Når man kigger tilbage, så er det nærliggende at sige, at det var hastigheden, der var årsag til problemerne, det tror jeg sådan set også, det godt kan have været. Men jeg må også medgive, at de vilkår vi kunne tilbyde medarbejderne i de første udrulninger var betydeligt bedre.«

Han forklarer, at medarbejderne tilbage i begyndelsen af 2023 havde omkring 20 familier hver. Hurtigt steg det tal dog.

»Situationen blev den, at medarbejderne kom til at sidde med for mange familier. Og også i dag ligger vi før højt. Medarbejderne skal i gennemsnit håndtere over 25, måske 26-27 familier.«

Det sociale område var også før udrulningen af Relationel Velfærd et økonomisk presset område. Var det ansvarligt at ville lave så stor en omstilling på kort tid?

»Det har vi jo vurderet, og det har der været et politisk ønske om fra et meget bredt flertal i byrådet. Også med opbakning fra de faglige grupper. Men jeg må jo erkende som den, der har det overordnede, administrative, faglige ansvar, at der har været en oplevelse af, at opgaver og roller er omsat for langsomt og for sent. Der blev rullet opgaver ud, som for mange medarbejderne følte de ikke havde tid eller kompetencer til. Det er jeg selvfølgelig ked af at høre,« siger Erik Kaastrup-Hansen og tilføjer:

»Vi skulle have været hurtigere og dygtigere til at tydeliggøre opgaverne.«

Stop for nye folk

Undervejs i processen med at udrulle Relationel Velfærd blev der ligeledes indført et ansættelsesstop i Sociale Forhold og Beskæftigelse på grund af den skrantende økonomi.

Et stop, der endte med at forværre situationen.

»Ansættelsesstoppet forværrede situationen rigtig meget, og der gik jo en del måneder, inden vi fik beskrevet for politikerne, at det kostede for meget på medarbejdertrivslen, og derfor var der også risiko for, at det betød noget for kvaliteten og retssikkerheden for borgerne,« lyder det fra direktøren i dag.

Der var dog ingen vej uden om beslutningen, mener han.

Fortryder du i dag, at du foreslog et forbrugs- og ansættelsesstop for politikerne?

»Man kan i hvert fald sige, at det var med til at forværre problemerne. Men på det tidspunkt var det jo vores vurdering, at det kunne lade sig gøre, og det skulle kunne lade sig gøre. Der var ingen vej udenom. Det var jo båret entydigt af, at vi ikke kunne forsætte som hidtil, medmindre vi skruede ned for nogle af de opgaver, som ikke var skal-opgaver.«

En tidligere medarbejder, som avisen har talt med, peger på, at de forringede arbejdsvilkår førte til en forringet retssikkerhed for borgerne og lovbrud. Fællestillidsrepræsentanten for socialrådgiverne i Aarhus Kommune udtrykker også bekymring for, at dette er sket.

Kan du være bekymret for, at loven ikke har været overholdt?

»Det er klart, at når medarbejdere og ledere siger det, så er det da en bekymring, jeg også har. Jeg synes, at vi har prøvet at gribe ind, og i de handleplaner, vi har præsenteret, har vi forsøgt at forandre den situation,« siger Erik Kaastrup-Hansen og tilføjer samtidig, at forvaltningen har lavet en redegørelse til både Ankestyrelsen og Arbejdstilsynet.

Så som borger i dag, kan man være sikker på at få den rette sagsbehandling?

»Jeg har været på området i rigtig mange år. Bare sidste år håndterede vi over 100.000 borgere i Sociale Forhold og Beskæftigelse, så der er stor risiko for, at der kan laves fejl. Tusindvis kontakter os hver eneste dag, så jeg udsteder ingen garantier, men det er noget, vi har et enorm stort fokus på.«

Besparelser i sigte

Så sent som i forrige uge var Erik Kaastrup-Hansen med til endnu et møde med repræsentanter for socialrådgiverne og socialpædagogerne i Aarhus Kommune:

»Der er ingen tvivl om, at vi allesammen er bekymrede over situationen. For mange har sagt farvel til organisationen i den her forandring. Og for mange har været udsat for belastninger, der ikke er i orden. Vi er enige om, at den handlingsplan, der nu er sat i værk, er det, der skal føre os i en mere positiv retning.«

Samtidig med en handlingsplan med fem spor, hvoraf det ene handler om at opgradere på antallet af arbejdsmiljørepræsentanter, så er der dog også en spareplan undervejs.

Som det blev besluttet med byrådets budgetforlig for 2026, så skal Sociale Forhold og Beskæftigelse spare 150 millioner kroner i år. Besparelser, der sandsynligvis også vil ramme Familiecentret.

»Jeg vil jo rigtig gerne have, at man som borger kan være tryg ved det ansvar, som kommunen har. Vi håber, at vi får nogle rammer, som kan sikre bedre arbejdsforhold. En del af det, er at skabe en tydelig forventningsafstemning. Vi har også et ansvar i forhold til at tydeliggøre, at de politiske prioriteringer har nogle konsekvenser, og det lægger vi os også i selen for at synliggøre.«

Direktøren nævner, at forebyggende indsatser kan være et sted, hvor det vil være »fagligt og juridisk lovmedholdeligt at fastsætte serviceniveauet lokalt«.

Altså sænke serviceniveauet?

»Ja, det er ikke, fordi vi synes, det er overflødige opgaver, men det er et af de steder, hvor vi har mulighed for at gøre tingene på andre måder.«

Så der skal ikke flere ansatte til?

»Aarhus er vokset, og de sociale udfordringer vokser. Men der er hele tiden en hård politisk prioritering, og der skal vi få det meste ud af de penge, og dermed de medarbejdere, vi har.«

Men man skal passe på at ikke at presse, dem man har, for hårdt?

»Ja, lige nøjagtig. Vi skal gøre det sådan, at det er attraktivt at være og blive i organisationen. Men det er jo også en diskussion af, hvilke opgaver er det så, der skal varetages, og hvilke skal ikke varetages.«