Fortsæt til indhold

Kriseplaget familiecenter bløder: 59 ansatte har forladt arbejdspladsen på ét år

Efter blodrøde tal i trivselsmåling, højt sygefravær og flere påbud fra Arbejdstilsynet fortsætter problemerne for udsat center i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Leder beklager på medarbejderes og borgeres vegne.

Politik

Blødningen ser ikke ud til at stoppe for Familiecentret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Et center, der skal støtte og hjælpe de mest sårbare børn og familier.

Nye tal viser således, at 59 ud af i dag 265 ansatte sagde farvel til arbejdspladsen i 2025.

Samtidig stiger det gennemsnitlige sygefravær til 14,3 dage, mens det i 2024 lå på 13,2.

Det er primært socialrådgivere, der er ansat i Familiecentret, men også socialpædagoger og såkaldte familiebehandlere, der kan have varierende uddannelsesmæssig baggrund.

Jannie Kejser er fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Aarhus Kommune. Og selvom socialrådgivere på særligt børne- og familieområdet er et job, hvor der er stor udskiftning, så er tallene for høje, mener hun.

»Det vidner ikke om et godt arbejdsmiljø. Man har mistet mange kvalificerede medarbejdere og ledere. Folk er blevet syge på grund af arbejdsforholdene, og det er da brandærgerligt, for meget af det kunne have været undgået,« siger Jannie Kejser.

Problemerne har været kendt i forvaltningen og i byrådet i flere år og har været debatteret ad flere omgange. En trivselsmåling gennemført i efteråret 2024 viste blodrøde tal. Eksempelvis var kategorien arbejdsmængde og tempo faldet med 24 point. Et fald på fem point eller derover anses som en markant udvikling.

Arbejdstilsynet gav i juni sidste år påbud til to afdelinger i Familiecentret, herunder en afdeling, der håndterer tvangsanbringelser af børn.

»Vi har forsøgt at råbe op om de her forhold så mange gange. Vi har holdt utallige møder med ledere, chefer, direktør og rådmand. Der bliver lyttet, men der er ikke sket noget, som for alvor gør en forskel,« siger Jannie Kejser.

Dybt bekymret

I september havde Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogerne foretræde for Social- og Beskæftigelsesudvalget. Her fremlagde de en plan for, hvordan de mener, at området og herunder Familiecentret kan komme tilbage på fode.

Da byrådet vedtog budgettet for 2026, blev der dog ikke tilført de fornødne midler, og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse står nu over for en spareplan, som skal barbere 150 millioner kroner af udgifterne. Og en udsigt til at skulle finde yderligere 500 millioner kroner inden 2029.

»Nu står vi jo over for igen at skulle spare. Men der er ikke noget at tage af. Der er ikke noget flødeskum. Og det er jeg dybt bekymret over,« lyder det fra Jannie Kejser.

Hun forklarer, at mange af arbejdsmiljøproblemerne knytter sig til udrulningen af en ny arbejdsmåde, der hedder Relationel Velfærd, som blev indført i dele af Familiecentret i begyndelsen af 2023.

Det var et bredt flertal i byrådet, der vedtog den nye måde at arbejde med velfærd på, som daværende rådmand Anders Winnerskjold (S) stod i spidsen for effektueringen af i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Tanken var kort fortalt, at arbejdsmåden skulle bringe medarbejderne tættere på borgerne.

»Der var problemer i forvejen, men med Relationel Velfærd blev der lige sat trumf på. Og udrulningen skulle bare gå så stærkt. Til trods for at vi advarede mod det fra starten af.«

Jannie Kejser understreger, at hun ikke er imod selve arbejdsmetoden i Relationel Velfærd, der handler om at være tættere på borgerne, ikke have så mange sager og være mere åben i forhold til, hvad den enkelte familie har brug for.

»Hvis man gør det rigtigt, så tror jeg på, at Relationel Velfærd kan komme både borgere og medarbejdere til gavn. Men man har alt for hurtigt villet iværksætte forandringen, uden at se på hvordan man sikrer, at der er nok medarbejdere af alle fagligheder til at håndtere arbejdet.«

Det har for eksempel resulteret i, at familiebehandlere har siddet med sager, hvor de har følt sig tvunget til at agere myndighed, for ellers var der ingen, der reagerede, fortæller Jannie Kejser.

Samme problem påpeger Arbejdstilsynet ved deres besøg i juni, hvor de oplever, at flere ansatte ikke havde de rette kompetencer til at udføre deres arbejde.

»Det er klart vores bekymring, at borgere ikke har fået den rette sagsbehandling, og at der er sager, der ikke er blevet fulgt op på, fordi der ikke har været medarbejdere nok eller medarbejdere med de rette kompetencer. Vi har flere gange påpeget over for ledelsen, at man er nødt til at sikre, at fagligheden er der,« siger fællestillidsrepræsentanten.

For Jannie Kejser at se er der ingen tvivl om, at løsningen indebærer, at der skal tilføres flere ressourcer til området. Og selvom der ikke umiddelbart er udsigt til det, nærmere tværtimod, så ser hun alligevel også positive tegn:

»Vi oplever, at man har anerkendt, at der er udfordringer. Nu vil man for eksempel sætte ind via fem spor, hvor det ene handler om arbejdsmiljø. Man har opnormeret på antallet af arbejdsmiljørepræsentanter, og det er jo godt. Men de er lige startet pr. 1. januar, og der skal jo også være ressourcer og vilje til at handle på det, man ser,« siger Jannie Kejser og tilføjer:

»Men jeg er da fortrøstningsfuld i forhold til, at der nu er en vilje til at gøre tingene anderledes. Om det løser alle problemer, det kan jeg være i tvivl om.«

For høje tal

Mette Lybech er centerchef for Familiecentret, og hun ærgrer sig over, at mange medarbejdere vælger at forlade stedet.

»Det er jeg da træt af. Det skal jeg da være ærlig at sige. Vi vil gerne have et Familiecenter, hvor man har lyst til at være. Jeg er træt af det på medarbejdernes vegne og på borgernes vegne,« siger Mette Lybech.

Hun understreger dog, at der generelt er høj udskiftning af medarbejdere på netop dette område. Det viste en landsdækkende undersøgelse lavet af Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) sidste år.

»Men det er stadig for høje tal hos os, og det arbejder vi med,« siger Mette Lybech.

Arbejdstilsynet har for nylig været på besøg igen, og de planer, som Familiecentret har sat i gang, blev positivt modtaget, fortæller centerchefen:

»Vi er på rette vej. Vi er et andet sted, end da vi startede. Vi er ikke i mål endnu, og derfor kommer Arbejdstilsynet igen om nogle måneder.«

En kæmpe omstilling

Hun kan ikke genkende et billede af, at der ikke blev lyttet til medarbejdernes bekymringer over de nye arbejdsforhold.

»Selvfølgelig har vi lyttet, men det er jo små justeringer, der er blevet gjort hen ad vejen. Den struktur, der blev besluttet, har vi ikke ændret fra dag til dag, fordi vi har jo fået en opgave i at lave velfærd på en ny måde. Jeg er rigtigt ked af, hvis der er nogle, der mener, at de ikke er blevet lyttet til, for vi har forsøgt at have en inddragende proces i det, der har været en kæmpe omstilling og en lang proces,« siger Mette Lybech.

Lederen af Familiecentret erkender, at der kan have siddet medarbejdere, som ikke har haft de fornødne kompetencer.

»Selvfølgelig skal vi overholde loven, og vi har også lavet nogle justeringer, der gør, at man ikke skal sidde med sådan nogle opgaver, hvis man ikke har fagligheden til det.«

Hvordan kunne det ske?

»Det har været en del af tankegangen (i Relationel Velfærd, red.), at man skulle deles om opgaven og hjælpe hinanden. Det var ikke det, der skete i praksis. Og derfor har vi været nødt til at gå ind og lave procedurer for, hvem må håndtere hvad.«

Har I fået justeret hurtigt nok?

»Det kan man jo stille mange spørgsmål til. Vi har gjort det i nogle processer, hvor alle medarbejdere har været involveret, og det tager længere tid, end hvis en chef tager en beslutning om det. Til gengæld har det været en meget inddragende proces, og det har været medarbejderne, der har været med til at pege på, hvor der skulle justeres,« siger Mette Lybech.

Har der været eksempler på børn og familier, der ikke har fået den rette hjælp?

»Det har vi ikke nogen indikationer på. Vi kan ikke sige, at det har været sådan.«

Er du bekymret for, det kan være sket?

»Jeg kender ikke til konkrete eksempler på det, men vi har en generel opmærksomhed på, at børn og familier får den rette hjælp i vores sagsbehandling.«

Gik det for stærkt med udrulningen af Relationel Velfærd?

»Det kan jeg ikke svare dig på. Det er jo blevet besluttet politisk, at det her var en omstilling af vores praksis. Men jeg er med på, at der er nogle, der mener, det gik for hurtigt, men andre mener, det gik for langsomt. Men det er en svær omstilling.«

Mette Lybech mener, at de tiltag, der er sat i gang, med tiden vil gøre Familiecentret til et bedre arbejdssted.

»Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi i nogle af de afdelinger, der har været i gang længst tid med Relationel Velfærd, ser nogle andre, mere positive billeder. Vi har sat gang i flere tiltag, og vi har en tro på, at det er ved at ændre sig.«

Den nuværende rådmand på området Michael Christensen (LA), som satte sig i stolen pr. 1. januar, har indledt drøftelser med byrådets partier angående et forslag til et - foreløbig fortroligt - sparekatalog. Offentligheden vil senest 18. februar få indblik i overvejelserne, da spareplanen her er på byrådsdagsordenen og derefter sendes i høring.