I dag er det et svinevalg, så tænk på Tåning – og på grisene – når du sætter dit kryds

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På tirsdag vil jeg sætte mit kryds i solidaritet med dem, der bor i Tåning – og med grisene i Danmark.

Jeg er nemlig så gammel, at jeg kan huske, hvordan der var ude på landet i 50’erne. Dengang var der ca. 200.000 store og små gårde, som vores bedsteforældre drev og levede af. Jeg var bare en lille unge i de år, men blev da for stor til potten, og så gik turen til lokummet. Ud forbi møddingen med dyrenes lort og halm fra stalden. Den lugtede grimt, møddingen, og nogle gange lå der en død pattegris på den. “Den tager ræven nok”, sagde min morfar.

Én lille død gris var svær at kapere for en 4-5-årig. I dag dør der 25.000 i døgnet.

Fordi dyreavl er blevet til dyreproduktion med fastspændte søer og alt for mange nyfødte grise, som på forhånd har tabt kapløbet om at komme til patterne. Kuldene er for store, og grisene er for små. I morfars stald gik soen naturligvis frit, og der var varme til pattegrisene – også fra morfar, som puslede om flokken sammen med soen.

Lene og Torben Rasmussen og de andre i Tåning bor i en lille by med en stor svineproducent, som vil være endnu større og planlægger en udvidelse til 41.000 svin om året. Allerede nu lugter der forfærdeligt hos naboerne, når vinden er i syd. Hvordan bliver det, hvis planerne bliver til virkelighed?

Jeg bor i Ry, knap 20 km væk, så jeg kunne være ligeglad. Men det er jeg ikke. Dyrefabrikken i Tåning er nemlig ikke den eneste. Vi har mange af slagsen i Danmark – allerede kæmpestore eller med planer om udvidelser, som ligner GoGris-fabrikken i Tåning.

Og de allerstørste gårde har en stor del af skylden for, at det ser ud, som det gør med vores natur, drikkevand og hav. Halvdelen af Danmarks areal er dækket af store marker, hvor der dyrkes foder, sprøjtes, gødes og køres med gylle.

Det kan vi gøre bedre.

Jeg har besøgt nogle, som boede dør om dør med en dyrefabrik, så jeg kan godt forestille mig, hvordan de har det i Tåning. Det stinker – nogle gange! Min solidaritet med grisene kommer nok især fra filmen “Gunda” om en so og hendes unger.

Vi følger dem fra den første lille gris stikker snuden frem i stalddøren, til kuldet hentes til slagtning. Her er ingen moraliserende fortællestemme, bare Gunda og hendes kloge puslen om ungerne. Filmen ligger på Filmstriben og anbefales hermed på det varmeste.

Men nytter det noget, hvor vi sætter krydset på tirsdag?

Landbrug & Fødevarer har jo i 27 år formået at blokere for effektiv beskyttelse af vores drikkevand – gennem skiftende regeringer, uanset om de var røde eller blå. Jeg var med i en Greenpeace-aktion i onsdags, som satte fokus på netop dét problem med store bannere og fire “lokumsgrise” – eller var det lobbyister? Til stor moro for dem, der kom forbi i morgentrafikken.

Valget på tirsdag bliver et svinevalg. Tænk på dem i Tåning – og på grisene – når du sætter dit kryds.