Fortsæt til indhold

Når loven bøjer sig for ideologi: Molslaboratoriet som skoleeksempel på systematisk svigt

Debat
Dyrlæge Lotte BøgedalAugustvænget 35, 6000 Kolding

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det bør give rungende efterklang langt ud over Molslab, når den nye ejer af Molslaboratoriet, Hempel Fonden, allerede fra dag ét må erkende, at de har overtaget dyr i en »meget bekymrende sundhedstilstand«.

Det er i sig selv en indrømmelse af, at noget har været fundamentalt galt i et projekt, der ellers er blevet fremhævet som et fyrtårn for rewilding i Danmark.

For hvad siger det egentlig, når en fond, der selv arbejder aktivt med rewilding, straks finder behov for akut fodring, handleplaner og skærpet dyrlægetilsyn?

Vi mangler politikere, der tør tage ansvar, lytte til fagfolk og føre en politik baseret på fornuft frem for ideologi.

Det siger én ting:

At kritikken fra dyrlæger, fagfolk og bekymrede borgere hele tiden har været både berettiget og nødvendig.

Fonden forklarer dyrenes tilstand med en meget hård vinter.

Men det her handler ikke om en hård vinter eller om uforudsete forhold.

Det handler om en forvaltningsmodel, hvor man bevidst har accepteret udsultning og manglende fødegrundlag som en del af »naturligheden.«

Det handler om myndigheder, der har svigtet og set den anden vej.

Fødevarestyrelsen og politiet har i årevis haft både mulighed for og pligt til at gribe ind. Alligevel er der ikke handlet konsekvent, trods gentagne indberetninger og tydelige tegn på dyr i dårlig foderstand.

Hvis dette var sket hos en privat dyreholder, ville sagen have fået et helt andet forløb.

Det ved alle.

Der er blevet set gennem fingre med dårlig dyrevelfærd, fordi projektet var politisk ønsket.

Rewilding med dyr, som man bildte befolkningen ind kunne klare sig selv, blot fordi man kaldte dem »vilde«, skulle lykkes.

Det er svært at forestille sig en større falliterklæring for et retssamfund end, at loven bøjer sig for politiske ønsker.

Og det handler ikke kun om dyrevelfærd. Det samme svigt ser vi i forvaltningen af vores natur og skove mere generelt.

Hvor længe skal det fortsætte

Vi mangler politikere, der tør tage ansvar, lytte til fagfolk og føre en politik baseret på fornuft frem for ideologi.

Men …. nu må vi se, hvad der faktisk sker. Det er endnu for tidligt at vide, om Hempel Fondens udmeldinger blot er tomme ord, eller om der reelt er vilje og fornuft til at ændre kurs og sikre dyrene en forsvarlig behandling.