Fortsæt til indhold

Rewilding og sult - er det en del af kommunens strategi?

Passende græsningstryk: Uklare kriterier og definitioner skaber tvivl om dyrevelfærd og biodiversitetsmål, mener dyrlæge. Se kommunens kommentar i bunden af artiklen.

Krimi
Lotte BøgedalDyrlæge -Skodborg Heste-praksis. Høgevej 3, 6600 Vejen

Syddjurs Kommune fastholder, at dyrevelfærdsloven overholdes i kommunens græsningsprojekter. Det lyder betryggende, men flere afgørende spørgsmål står fortsat ubesvarede.

Kommunen ønsker som udgangspunkt græsning uden tilskudsfodring for at undgå næringsstoftilførsel. Men hvorfor antages det, at fodring i sig selv skader naturen?

Kommunen henviser gentagne gange til et »passende græsningstryk«. Men hvad betyder det konkret?

I Jægersborg Dyrehave er der blevet fodret hjorte i mere end 350 år uden dokumenteret ødelæggelse af naturgrundlaget. Her savnes faglig dokumentation frem for generelle antagelser.

Kommunen henviser gentagne gange til et »passende græsningstryk«. Men hvad betyder det konkret? Hvem definerer det – og ud fra hvilke kriterier? Er det fastsat med udgangspunkt i dyrenes velfærd eller i biodiversitetsmål?

En kendt rewildingbiolog har udtalt, at biodiversitet og god dyrevelfærd ikke kan forenes, og at et passende græsningstryk indebærer, at dyrene sulter. Er det denne forståelse, Syddjurs Kommune lægger til grund?

Det anføres, at dyrene kan tages hjem på stald ved fødeknaphed. Men er dette et reelt og dokumenteret krav i aftalerne med dyreholderne? Har kommunen sikret, at alle faktisk har mulighed og vilje for at hente dyrene hjem – eller adgang til alternative arealer, hvor fodring er tilladt? Og hvad løser det at flytte dyr til en anden vinterfold, hvor græsset heller ikke vokser?

Erfaringerne fra Mols Bjerge viser, hvor problematisk denne tilgang kan være. Da dyrene begyndte at æde bark og kviste, blev det af biologer udlagt som et tegn på, at man »gjorde det rigtigt«, for så var der jo godt for naturen. Bruger kommunen sult som et redskab ?

Siden hvornår er det blevet almindelig, anerkendt praksis – jf. dyrevelfærdslovens §3 – at man skal søge om lov for at fodre sine dyr? I tusinder af år har mennesker vidst, at vinterfodring er nødvendig. Hvorfor mener kommunen, at det ikke længere gælder?

Det er ikke kompliceret: Dyr skal have adgang til føde – også om vinteren. Det ansvar kan man ikke skrive sig fra -heller ikke Syddjurs kommune.

Pressechef Ole Bjarke Nielsen Syddjurs Kommune:

»Vi har ikke bemærkninger ud over det allerede fremsendte. Vi kan dog præcisere at kommunen ikke har egne dyr, men at der indgås aftaler med private dyreholdere.

Derudover henvises til hjemmesiden i forhold til de forhold, som dyrene holdes under:

https://www.syddjurs.dk/kultur-og-fritid/biodiversitet-og-natur/kommunale-graesningsprojekter«