Nogle gange sner det i april

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Nogle gange sner det i april. Jeg tror, at det er godt nok, at vi nogle gange oplever et langsomt forår, der viser os, at vi ikke har kontrol over naturen eller alt muligt andet. Nogle gange kan du have planlagt den hurtigste rute, og alligevel kommer du ikke hurtigere frem. Vi kan ikke regne alting ud, og der er ting i livet, som vi ikke kan styre, selv om vi gerne ville.

For et par måneder siden skulle min ældste datter melde ind, hvilken ungdomsuddannelse, hun ønsker optagelse på efter sommerferien. Alting blev vendt og drøftet. Nogle unge mennesker er ved at drukne i de mange muligheder. Andre er ved at gå til ved tanken om, at intet lige synes at rumme dem. Det er en stor beslutning, som de unge mennesker træffer, når de tager stilling til, hvad de gerne vil efter folkeskolen.

Der har været brobygning, infoaftener og oplæg fra diverse ungdoms uddannelsesvejledere og min datter har deltaget i det hele. Tidligt erkendte jeg, at jeg ikke kan overskue de mange muligheder, som min datter skal navigere i, men vi har fulgt med. Min mand og jeg har lyttet og spurgt ind, og når vi fik mulighed, så har vi spurgt kammeraterne ind til, hvilke overvejelser de gik med. Det har været mange og spændende samtaler. Til sidst skulle valget træffes. Ansøgningen skulle sendes, og der skulle prioriteres i ønskerne. Det var ikke let. Ingen af os kan spå om fremtiden, og selv om man er meget dygtig til matematik, så er det ikke alting man kan regne ud.

Jeg læste for nyligt om en mand, der berettede om et lyskryds, som drev ham til vanvid. Han boede i en større by og kom tit den vej. Han vidste, at hvis han ankom, når lyset skiftede til rød, så skulle han vente næsten tre minutter, før der blev grønt igen. Hver gang det skete, og det var ofte, blev han både rasende og rastløs. En dag ankommer han til krydset og ser på afstand lyset skifte til gul – og han beslutter at køre. Trafiklyset når godt nok at skifte til rød, men han når over krydset og tænker: »YES!« Det havde han ventet længe på. Ingen ventetid for det røde lys i dag, han griner, og så rammes han alligevel af en undren over sig selv. Da han når frem til det næste lyskryds, må han holde stille igen. Det er ikke, fordi der er rødt lys, men fordi en mand med en åben trailer holder stille med alarmblinkene tændt midt på vejen.

Hvor blev lykken over at slippe for at holde for rødt lys af – den var der, men forsvandt meget hurtigt.

»Det kan ikke betale sig.« Sådan sagde min kørelærer for mange år siden og forklarede, hvordan du, hvis du kører over for gult, blot hurtigt kommer frem til næste forhindring, et rødt lys eller en fumlet fodgænger på afveje. Vi vil så gerne videre og hurtigt frem, og så længe vi er i bevægelse, tror vi, at vi har fuld kontrol. Det kan godt være, at du er god til at køre bil, men med livet er det lidt anderledes. Der er ikke kontrol, blot fordi du er i bevægelse.

Måske er det netop derfor, at der er mange mennesker, som slet ikke tør undlade at have travlt. Tænk, hvis vi pludselig kunne høre, hvad vi selv tænker eller mærke, hvad vores hjerte er fyldt af. Nu venter vi ved postkassen. Den digitale naturligvis. Min datter og mange andre venter et brev med bud om, hvor de skal møde op efter sommerferien. Spændingen stiger, og jeg sender en kærlig hilsen til alle dem, der skal begynde på noget nyt eller træffe store beslutninger. Gid veje må åbne sig for dig – gid Gud må velsigne dig og forbavse dig.