Piger vil gerne spille fodbold, og Hammel GF viser vejen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er let at blive begejstret, når man læser historien fra Hammel GF Fodbold om, at flere piger er begyndt at gå til fodbold. Ikke kun fordi klubben har haft succes med en kreativ påskecamp, men fordi den viser, at forandring også kan begynde i lokalsamfundet.

At 73 piger deltager i en fodboldcamp, og at det direkte fører til oprettelsen af to nye pigehold, er mere end en god historie. Det er et konkret bevis på, at interessen er der. Piger vil gerne spille fodbold. Men det kræver, at de mødes af tilbud, fællesskaber og rammer, der tager dem alvorligt.

Det er netop det, Hammel GF Fodbold har gjort. De har tænkt anderledes. De har forstået, at vejen ind i idrætten er forskellig for alle, og at fællesskab, tryghed og variation kan være afgørende for at få flere piger med. Det er klogt.

For lige muligheder handler om mere lovgivning og rettigheder. Det handler også om kultur. Om hvilke muligheder børn møder i deres hverdag, og hvem der føler sig velkomne på fodboldbanen, i omklædningsrummet og i foreningslivet.

Her spiller de lokale kræfter en kæmpe rolle. Frivillige trænere, ildsjæle og rollemodeller gør en forskel, som ingen nationale strategier kan erstatte. Når ældre piger stiller op som frivillige og viser de yngre, at de hører til, så skabes der noget langt stærkere end bare nye hold, der skabes tilhørsforhold.

Succesen er kommet af målrettet arbejde, engagement og viljen til at prioritere pigefodbolden. Det håber jeg vil inspirere andre klubber og lokalsamfund. Hvis vi vil have reel ligestilling i idrætten, skal vi turde investere i den, både økonomisk, men også kulturelt. Vi skal skabe miljøer, hvor piger ikke blot er velkomne, men forventede deltagere.

Hammel GF Fodbold viser vejen. Tak for det.