Hvis den grønne omstilling er et fælles ansvar, hvorfor ligger alle VE-projekterne så kun ét sted?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den grønne omstilling bliver igen og igen beskrevet som en fælles opgave. Det er jeg enig i.

Men så melder det helt oplagte spørgsmål sig også: Hvis det er en fælles opgave, hvorfor er det så i praksis det samme område, der bliver bedt om at løfte den?

I Favrskov tegner billedet sig efterhånden tydeligt. Velsagtens alle VE-projekter er placeret eller står til at blive placeret i 8370 Hadsten. Jeg tror, det overraskede mange, hvor store de seks nye vindmøller ved Hallendrup er, som netop er sat op.

Der kommer vindmøller og solceller ved Hinge. Der er et projekt på vej med tre vindmøller ved Voldum. Der er tanker om solceller under de seks vindmøller ved Hallendrup. Og så 250 hektar solceller klos op af Hadbjerg, Galten og Hadsten.

Hver for sig kan projekterne diskuteres. Men samlet set rejser de et principielt spørgsmål om balance.

For hvordan hænger det sammen med, at vi i andre dele af kommunen afviser projekter med henvisning til nærhed til byer? Et projekt ved Søften blev droppet med netop det argument. Altså imens et byrådsflertal så nu vil hamre 250 hektar jernmarker op mellem Hadbjerg, Galten og Hadsten?

Det er vanskeligt at forklare som andet end en inkonsekvent tilgang. Hvis nærhed til byer er et tungt hensyn ét sted, bør det også være det et andet. Ellers er det ikke planlægning – så er det forskelsbehandling.

Det efterlader også en anden og mere grundlæggende problemstilling. Når vi samler så mange projekter i ét område, risikerer vi at skabe en skæv fordeling af både byrder og konsekvenser. Den grønne omstilling har en pris. Den kan ikke undgå at påvirke landskab og lokalsamfund.

Netop derfor er det afgørende, at den pris fordeles rimeligt. Hvis ét område oplever, at det igen og igen bliver udpeget til store anlæg, mens andre områder går fri, så er det ikke længere en fælles opgave.

Så er det en opgave, der er placeret. Og det underminerer opbakningen. For opbakning til den grønne omstilling opstår ikke af sig selv. Den bygger på en oplevelse af fairness. At man bidrager, men ikke bærer det hele.

Derfor er der brug for en mere principiel tilgang til placeringen af vedvarende energianlæg i Favrskov Kommune. En tilgang, hvor vi spørger, hvordan sikrer vi en reel geografisk balance? Hvordan sikrer vi, at de samme hensyn gælder alle steder? Og hvordan undgår vi, at enkelte områder bliver det nemme svar at pålægge byrden, hver gang der skal findes plads til nye anlæg?

Den grønne omstilling er nødvendig. Men hvis den skal lykkes, kræver det, at vi gennemfører den med omtanke og med respekt for, at den er en fælles opgave.

Ikke noget, der placeres det samme sted igen og igen.