Hvor slemt har dyrene egentlig haft det?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er selvfølgelig meget ærgerligt for fortalerne – bl.a. Hans Vangkilde – at de nye ejere af Molslaboratoriet med det samme igangsætter fodring og officielt udmelder, at dyrene er i dårlig tilstand.

Netop fordi man altid har forsvaret Molslaboratoriet og sagt, at dyrene er i fin stand og har det fantastisk.

Det er aldrig rart at få kritik – men det her kommer ikke fra hvem som helst. Hempel Fonden har selv meldt klart ud, at rewilding skal foregå uden fodring, og at det netop er grundpillen i rewilding. Derfor er det ret sigende, at de nu vælger at sætte fodring i gang med det samme. Det gør man ikke uden en alvorlig grund, og det peger på, at situationen har været langt værre, end nogle vil gøre den til. Man ændrer ikke så markant på sin egen linje fra den ene dag til den anden, hvis ikke der er noget, der er gået grueligt galt.

Det her handler ikke om at »slagte fagfolk«, som Hans Vangkilde skriver. Det handler om ansvar. Ansvar for levende dyr. Det ansvar forsvinder ikke, fordi et projekt har kørt i 10 år, eller fordi nogen kalder det en succes.

At Molslaboratoriet skulle være et forbillede, gør det kun værre. Og hvis Fødevarestyrelsen har holdt igen for ikke at spænde ben for projektet, fordi det politisk skulle lykkes – af hensyn til de 15 kommende naturnationalparker – så har vi et virkelig stort problem.

Hans Vangkilde efterlyser politianmeldelser, som om det er bevis for, at alt har været i orden. Det er det ikke. Fravær af anmeldelse er ikke det samme som fravær af problemer – det kan lige så godt være et tegn på, at de ansvarlige myndigheder – Østjyllands Politi og Fødevarestyrelsen – har lukket øjnene.

At man har fulgt dyrene tæt, men ikke kan se, at de er tynde, siger intet om dyrenes tilstand, men om erfaring og viden. Vurdering af huld kræver faglighed – især om vinteren, når dyrene er meget langhårede. En faglighed, som visse personer jo helt tydeligt mangler.

Samtidig bliver der igen og igen talt om chikane og hetz og overskårne hegn – hvor er dokumentationen, hvor er straffen og bøderne? Det slører sagen og flytter fokus væk fra det eneste, der betyder noget: dyrenes tilstand.

Et offentligt møde er en god idé – netop fordi der er noget, der kan fås frem i lyset. Her kunne Hempel Fonden forklare, hvordan man er nået frem til, at dyrene faktisk har været i dårlig stand, og hvordan forvaltningen vil blive fremadrettet.

Det hele er jo startet meget godt ved, at Hempel Fonden straks begyndte at fodre, men når man hører deres videoer, hvor de siger, at det er helårsgræsning uden fodring, bliver jeg som dyrlæge bekymret.

Og så til det centrale: Der henvises til »fine biodiversitetsresultater«.

Så lad os få dem på bordet. Hvor er den fagfællebedømte dokumentation fra Molslaboratoriet, der viser klare biodiversitetsgevinster for området? Ikke formidling og fortællinger – men reel, videnskabelig evidens.

Men uanset hvad kan man ikke undskylde dårlig dyrevelfærd med, at det gavner biodiversiteten. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.