Klimatiltag på plejehjem tager overhånd på formynderisk vis, og det skal stoppes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg vil udvise civil ulydighed og gå imod tiltag, der pålægger plejehjemsbeboere at være klimabevidste.

De mulige klimabevidste forslag, som flere kommuner fremkommer med, kan lyde tilforladelige. Eksempelvis tiltag om at begrænse madspild, for det kan vi da kun være enige om, men det er vel hel basal skolelærdom for ernæringsassistenter, så hvis der skal være endnu mere fokus herpå, vil det være en reel besparelse.

Jeg har oplevet, hvordan besparelser på madbudgettet blev ført ud i livet på et plejehjem i en anden kommune. Det resulterede bl.a. i, at man beregnede ca. to halve stk. smørrebrød pr. person, idet tre-fire stk. i overskud blev anset som madspild. Men når personalet serverer en mindre mængde smørrebrød til borgerne, vil udvalget til den sidste uundgåeligt være begrænset. Det kan betyde, at beboeren kun ønsker et enkelt stykke med det pålæg, der måske frister, eller i værste fald helt fravælger de tre ens stk. smørrebrød, der er tilbage. Og sådan kan virkeligheden se ud, hvis iveren for at reducerer madspild går over gevind.

Udvalget af mad skal selvfølgelig være lige stort, uanset om man er den første eller sidste, der får det tilbudt.

Selvfølgelig kan personalet altid smøre en ostemad, men man får nu en dårlig smag i munden, når man ikke kan tilbyde det, borgeren ønsker, har brug for og krav på.

Vi skal tilbage til virkeligheden i klimadebatten. For er de ældre de store klimasyndere, som Alternativets Birgitte Kehler Holst påstår? Absolut ikke. En plejehjemsbeboer har en meget lille bolig – ja faktisk et ”tiny house” for nu at bruge et smart udtryk, der signalerer klimabevidsthed. De streamer så godt som aldrig, så deres digitale fodaftryk er minimalt, og bilen har de fleste for længst sagt farvel til.

Lad os derfor droppe de rigide klimamål i ældreplejen. Mange ældre er småtspisende og har brug for at få lysten til mad tilbage. Vi bør derfor fokusere på at give dem velsmagende og indbydende måltider i ordentlige mængder frem for at tælle CO2 på tallerkenerne.