Dækningsafgift komplicerer lejeaftale mellem Aarhus Kommune og AGF

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I disse dage, hvor vi alle stolte kan fejre at ”De Hviiie” er blevet danske mestre i fodbold, er et speget spil på Aarhus Rådhus mellem de røde og de blå om fremtidens skat på erhvervsejendomme, den såkaldte dækningsafgift, netop slut. Resultatet endte på mellem 5,0 til 6,2 promille til de rødes fordel. Det betyder, at erhvervsejendomme i Aarhus fra 2027 skal betale fra 5,0 promille af grundværdien stigende til 6,2 promille i 2030.

Det er skæbnens ironi, at udfaldet kan få betydning for, hvilken grønsvær AGF skal have som hjemmebane fremover.

Samtidig er det indlysende, at byrådmedlem Jacob Søgaard Clausen (DD) ikke kan få svar på status over forhandlinger om en ny lejeaftale mellem kommunen og de nykårede danske mestre fra Aarhus.

Forhandlingerne er kørt fast over halvandet år, og vanskeligheder med at finde rette niveau for den fremtidige leje er ikke blevet mindre komplicerede efter den netop indgåede aftale på rådhuset om at fortsætte med at opkræve dækningsafgift.

Borgmesteren aflyste i maj 2025 til stor fortrydelse for de borgerlige partier pludselig en flere gange genbekræftet aftale med Venstre, De konservative og byens erhvervsliv om at afvikle dækningsafgiften frem mod 2029.

Om det skyldtes et akut opstået finansieringsbehov, efter at Winnerskjold (S) blot et halvt år forinden overtog borgmesterkæden og en hemmeligholdt regning på 400 mio. kr. for stadionprojektet fra den tidligere borgmester Jacob Bundgaard (S), skal være usagt.

Men fakta er, at det kommende stadion som erhvervsejendom (privat som offentlig ejet) vil være omfattet af dækningsafgift, hvilket fremover kan betyde vil betyde mange millioner ekstraudgifter for AGF hvert år til blandt andet leje af det milliarddyre stadion.

Første udkast til lejeaftale mellem Aarhus Kommune og AGF blev for halvandet år siden underkendt af Ankestyrelsen, fordi beløbet på godt syv mio. kr. ansås for for lidt i forhold til en lejeaftale indgået på markedsvilkår. Det ville komme i konflikt med regler om statsstøtte. Og et markedsvilkår i Aarhus Kommune er fremover dækningsafgift.

Så med den nye aftale i byrådet om dækningsafgift er det lykkedes borgmester Winnerskjold – grådigt presset af de øvrige røde partier – at få trumfet en meget høj dækningsafgift igennem i Byrådet. Det vil udløse et årligt millionbeløb i dækningsafgift for det nye stadion.

Hermed presses AGF endnu mere til at gøre sig økonomiske overvejelser om alternative arenaer fremfor det nye stadion, hvis huslejen dér bliver for høj.

Hvis eksempelvis stadion m.m. er værdisat (efter de nye regler om ejendomsvurdering) til en mia. kr. vil dækningsafgiften i 2027 være 5,0 promille og udløse en årlig skat på 5,0 mio. kr. stigende til 6,2 mio. kr. i 2030.

Det er en omkostning som ejeren af “erhvervsejendommen” typisk vil lægge over på lejeren.

I dette tilfælde er ejeren Aarhus Kommune, som ganske bizart således har pålagt sig selv at betale dækningsafgift, hvilket medfører, at det bliver dyrere for den kommende lejer AGF.

Det oprindelige udkast til lejeaftale på godt syv mio. kr. tager sig ekstra utilstrækkeligt ud, hvis alene dækningsafgiften udgør fem mio. kr.

Forhandlingerne mellem Aarhus Kommune og AGF om en lejeaftale baseret på markedsvilkår bliver altså - som nævnt - yderligere kompliceret. Prisen vil direkte eller indirekte påvirkes opad af dækningsafgiften.

Måske kommer AGF aldrig til at spille på det nye stadion?

Sammenholdt med den kontinuerlige stadionskandale placerer det den socialdemokratiske borgmester Anders Winnerskjold og Aarhus Kommune som dette års danske mestre i kommunalt rod.