Grøn omstilling opleves som flertalstyranni og skaber afmagt og mistillid hos de mennesker, der skal leve med konsekvenserne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debatten om det planlagte solcelleanlæg mellem Hadsten, Hadbjerg og Nr. Galten viser efter min mening en udfordring, som ikke kun gælder Favrskov Kommune, men mange steder i Danmark.

For debatten handler ikke nødvendigvis om at være for eller imod grøn omstilling.

Den handler om lokaldemokrati.

Når meget store VE-anlæg placeres i mindre lokalsamfund, opstår der let en situation, hvor en lille gruppe borgere står over for både en kommune, en projektudvikler og et politisk flertal, som ikke selv skal leve med konsekvenserne i hverdagen.

For størstedelen af kommunen betyder det måske ikke så meget, om et solcelleanlæg placeres ved Hadsten, Hadbjerg, Nr. Galten eller et helt tredje sted – så længe det ikke påvirker deres eget nærområde.

Men for de mennesker, der bor midt i det, betyder det alt.

For mange i lokalområderne opleves denne form for demokrati derfor som flertalstyranni. Man kan deltage i borgermøder, indsende høringssvar og stille spørgsmål, men alligevel sidde tilbage med følelsen af, at beslutningen i praksis allerede er truffet.

Det skaber afmagt og mistillid.

Samtidig er det tydeligt, at udviklingen drives af en branche, hvor store anlæg giver de bedste økonomiske gevinster. Det er sådan set logisk nok. Men spørgsmålet er, om hensynet til stordrift og økonomi er ved at overskygge hensynet til de mennesker og landskaber, der skal leve med projekterne i årtier.

Det er værd at spørge sig selv: Hvor store anlæg kan et lokalområde bære, uden at området ændrer karakter fuldstændigt?

Og hvorfor bliver debatten så hurtigt gjort til et spørgsmål om at være imod grøn energi, når mange lokale i virkeligheden efterspørger noget helt andet: balance, proportionalitet og reel inddragelse.

Tænk, hvis et lokalområde kunne bestemme markante ændringer på en villavej i den anden ende af kommunen. Så ville de fleste mennesker nok reagere ret kraftigt. De fleste ønsker naturligvis indflydelse på de steder, hvor de selv bor og lever deres liv.

Det ønske bør også gælde i lokalområderne omkring store VE-projekter.

Den grønne omstilling bliver kun en succes på lang sigt, hvis den ikke kun er grøn, men også opleves som retfærdig.