Viby blev glemt i skyggen af midtbyens prestigemillioner

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den 5. juni 1970 var en mærkedag i Viby J. Rådmand Thorkild Simonsen, kæmneren og arkitekter fik hejst Dannebrog – Viby Friluftsbad var indviet.

Det gamle Viby Sogneråd havde skabt og betalt rammerne for byens borger. Ingen vidste dengang, at det topmoderne anlæg ville vinde så mange hjerter og blive et tilløbsstykke for generationer.

I sommerferien forvandlede området ved Vestergårdsskolen sig til et fluepapir.

Teenagere og børnefamilier valfartede dertil i flokkevis langvejsfra. Man mødtes tidligt og stod i lange køer om morgenen. Dagene fløj afsted med vandsprøjt, solbadning, barfodsløb og bespisning af ”krassere” – pølsebrød med dyb sjæl, kendt som ”fattigmands hotdog”.

Her lærte utallige Viby-børn og andre bydeles børn at svømme, og skoleeleverne havde obligatorisk svømmeundervisning under åben sky.

I dag er det sorgløse landskab ved Ormslevvej forsvundet i et virvar af biler, asfalt og parkeringsrestriktioner. Området er en travl færdselsåre, hvor den konstante strøm af biler har gjort den ellers trygge skolevej til Vestergårdsskolen usikker for eleverne.

Det kommunale paradoks: Det svimlende regnestykke

Økonomien blev friluftsbadets skæbne.

Efter tyve intense år med minimalt vedligehold lukkede badet i 1990. Moderniseringen var en tung post – ikke for det gamle Viby, men for Aarhus Kommune efter kommunesammenlægningen.

I 1994 valgte kommunen at fylde de tomme bassiner med jord. Daværende rådmand Flemming Knudsen forklarede, at en genåbning ville koste op mod 10 millioner kroner.

Omregner man de 10 millioner 1994-kroner til nutidens penge, svarer det til cirka 18 millioner kroner. Det udstiller et mærkbart paradoks i kommunens økonomiske prioriteringer.

En aktindsigt belyser, at Aarhus Kommune har spenderet svimlende 22 millioner kroner alene på drift og vedligeholdelse af to store fondsforæringer: Det Bjarke Ingels-tegnede Havnebad på Aarhus Ø og vandskulpturen på Herman Sallings Plads. Alene Havnebadet har indtil nu kostet kommunen 18 millioner kroner.

Det er på øren det samme beløb, man kaster ud af kommunekassen for at lappe på et prestigeprojekt, som næsten lige er anlagt. Den samme sum kunne have sikret et permanent idrætstilbud og fortsat svømmeundervisning for flere af sydbyens skoler.

I stedet prioriteres driftstunge problemer på havnen.

Begge projekter har i lange perioder måttet hegnes inde på grund af konstante driftsproblemer, og havnebadet rammes dertil jævnligt af udfordringer med vandkvaliteten.

Alligevel forsvarer rådmand Nicolaj Bang udgifterne med, at det ”bare koster noget”. Det møder skarp kritik internt på rådhuset, hvor flere i årevis har kritiseret tendensen. Det er dybt problematisk, at skatteborgerne skal bøde for dyre driftsaftaler på prestigeprojekter i en tid, hvor der skæres på den basale velfærd.

En bydel efterladt med savnet

Dette politiske og økonomiske svigt efterlader Viby med et mærkbart savn og en dyb undren.

Mens Højbjerg har Lyseng, og Brabrand har Gellerupbadet – hvor der stadig findes midler til moderniseringer – står Viby fuldstændig uden en moderne, offentlig svømmehal eller et tidssvarende kulturmødested.

Den obligatoriske skolesvømning, kulturen og det spontane fritidsliv er blevet en mangelvare, man skal pakke bilen og køre efter midt i en tid med grøn omstilling.

Aarhus fik sit nye friluftsbad på Aarhus Ø, men de færreste føler, at det elitære havnebad overhovedet kan sammenlignes med den brede, folkelige oase, forstaden mistede. Det er et tab, der tre årtier senere stadig vækker dyb ærgrelse.

For selvom det gamle friluftsbad for længst er begravet, nægter minderne om de solskinsmættede dage, lyden af de gyngende vipper og smagen af en krasser i pølseboden at forsvinde. Det var en svunden tid, hvor Viby ejede sommeren.