Sankt Hans river i hjertet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Man siger, at julen er hjerternes fest. I de senere år har jeg tænkt, at det måske snarere er Sankt Hans, der er det, eller måske er der bare to hjertefester i vores festkalender?

Begge højtider falder ved årets store vendepunkter. Ved jul fejrer vi, at lyset vender tilbage i mørket, og ved Sankt Hans fejrer vi midsommeren, lyset og Johannes Døbers fødselsdag. Begge steder tænder vi lys, samles om mad og fællesskab og mærker livet lidt stærkere end ellers.

Sankt Hans river i hjertet.

Danmark er næsten ubærligt smukt ved midsommer. Himlen er høj, aftenerne lyse, og alting står grønt og frodigt. Syrener blomstrer, fuglene synger og luften dufter af sommer. Det gør ondt i hjertet på den gode måde – sådan som skønhed, glæde og kærlighed kan gøre. Måske fordi vi samtidig ved, hvor kort det varer. Allerede mens vi fejrer sommerens højdepunkt, bliver dagene igen kortere.

Og så kommer studenterne kørende gennem byerne med sang, huer og fremtid i blikket. De står foran livet, mens vi andre står tilbage og vinker – fulde af minder om vores egne somre, vores egne begyndelser.

Ved Sankt Hans mærker mange også savnet. Når livet fylder os mest, tænker vi ofte på dem, vi mangler. Dem, vi har mistet undervejs. Derfor kan midsommervisen ved bålet både gøre glad og vemodig på samme tid.

Måske er det bare sådan, livet er. Blandet. Sammensat af glæde og sorg, lys og mørke. Vi ønsker os gerne kærligheden uden tabet og sommeren uden regnen, men sådan er verden ikke skabt.

Det minder Sankt Hans-bålet os også om. For bag traditionen gemmer sig en mørk historie om mennesker, som blev udstødt og brændt, fordi de var anderledes. Det må stadig rive os i hjertet. Og måske skal det netop minde os om aldrig selv at gøre andre mennesker mindre, fordi de ikke ligner os.

Sankt Hans er derfor hjerternes fest. En fest for sommeren, kærligheden, børnene, ungdommen og fællesskabet – men også for eftertanken.

Johannes Døber, som dagen er opkaldt efter, kendte selv til tvivl og mørke. Fra sit fængsel sendte han bud til Jesus og spurgte, om han virkelig var lyset. Svaret lød ja. Et lys, som også kan bæres med ind i mørket.

Måske er det derfor, hjertet river lidt ved midsommer. Ikke for at gøre os bange, men for at minde os om at leve og elske, mens vi er her, mens sommeren er smuk og himlen høj, mens det er Sankt Hans og midsommer.

Glædelig Sankt Hans og god sommer.