»Hun var næsten 100 år og ville så gerne have lov at lukke sine øjne og takke for dette liv – sidste gang jeg besøgte hende, sagde hun: Nu må jeg da være nummer et i køen«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

For ikke så lang tid siden skulle jeg både have først lukket og dernæst åbnet min bankkonto. Det betød, at MobilePay også var lukket. Men det værste var næsten ikke forsøget på at udnytte min konto, nej, det var da jeg mandag morgen skulle have åbnet min konto igen, og jeg var nummer 21 i køen hos MobilePay.

Det er, som om teknologi og menneskelig tålmodighed bare ikke altid hører sammen – her er mange af os ofte på prøve. Jeg er i hvert fald. Det er lige før, jeg næsten ikke kan være venlig, når jeg så endelig er kommet igennem til den sagesløse medarbejder i røret.

Det får mig til at tænke på, at livet nogle gange er en lang tålmodighedsprøve. Og når den dag kommer, og du mæt, gammel, taknemlig og træt af dage gerne vil herfra, ja, så er det, som om dagene og nætterne kan føles meget lange.

Jeg besøgte i efteråret en ældre dame, som mente, at Vorherre havde glemt hende. Hun var næsten 100 år og ville så gerne have lov at lukke sine øjne og takke for dette liv. For hun havde oplevet det, hun skulle – set det hun skulle – elsket dem hun skulle og desværre også mistet dem, hun ikke ville. Sidste gang jeg besøgte hende, sagde hun: Nu må jeg da være nummer 1 i køen!

Jeg håber virkelig ikke, at Vorherre glemmer en eneste af os! Men desværre er livet og naturens rangorden ikke altid retfærdig. Langt fra. Og den naturlige død vælger ingen af os – den kommer, når den kommer.

Jeg har fået fortalt, at den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj inden krigen brød ud holdt en tale til det russiske folk.

Her sagde han blandt andet, at hvis russerne kom ind over Ukraines grænser, så ville de ikke møde deres rygge – men deres ansigter.

Og med det mente han jo selvfølgelig først og fremmest, at det ukrainske folk ikke ville flygte fra invasionen, men at de ville møde russerne med oprejst modstand.

Det er modige ord, som indtil nu har kostet så mange livet i en fuldstændig urimelig krig. Det er modigt at se døden i øjnene. Det er modigt at kæmpe for alt, hvad man har kært. Det er modigt at stå i front som nr. 1.

Og hvad er pointen: Jo, at engang – engang når jord og himmel skal mødes, når du lukker dine øjne for allersidste gang, om det er som gammel, mæt af dage, som soldat eller desværre alt for ung, så »skal du blive set ansigt til ansigt« af din Gud, som der står i Det Nye Testamente. Hele teksten siger, at selvom vores tro, viden, tvivl, håb og sågar kærlighed kan være ufuldkommen i denne verden, vil den fuldkomne kærlighed og Guds klarhed bestå for evigt.

Indtil da så lad os leve med tro og håb, men lad kærligheden være det vigtigste, for den er det eneste, der består helt ind i evigheden.

Så bliver da tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.