Mindeord: Kristian var lærer, gøgler, spillemand, legebarn og hjertevarm

Kristian Maagaard, 1969-2023, Ry

Kristian Maagaard blev ansat på Frijsenborg Efterskole i 2011. Her var han en særdeles passioneret og engageret lærer lige indtil sin alt for tidlige bortgang. Kristian Maagaard brændte for sangen, musikken, legen og det levende ord. Han ville noget med sine fag og ikke mindst med sine elever. Først og fremmest ville han skabe sammenspil.

I linjefaget Musik inspirerede han eleverne til at give sig hen til rytmikken, vove sig ud i det ukendte og finde hinanden i musikken. Han formåede at skabe en legende og anerkendende atmosfære, hvor eleverne fandt en tryghed i at optræde sammen og spille koncert for resten af skolen. Når Kristian fornemmede en elevs interesse for en særlig genre, udtryksform eller forsøg på selv at komponere, så opmuntrede og støttede han altid eleven i at forfølge passionen. Han tændte en gnist hos nybegynderne og gjorde flammen større hos de øvede.

Sammenspillet var ligeledes et stort element i Kristians idrætsundervisning. Også her var der fokus på rytmik, stomp og leg. Og Kristian var en sand mester i gamle lege. To mand frem for en enke, Tyren i det røde hav, So i hul. Han kunne dem alle. Han var eminent til at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor eleverne turde være med. For det handlede nemlig ikke om at vinde. Den fælles leg var en sejr i sig selv. Et særligt tilløbsstykke var det, når Kristian arrangerede sine cricket-turneringer for alle eleverne. Også her var orkestreringen og den nærmest musiske iscenesættelse af arrangementet lige så vigtigt som selve spillet: Alle klædt i hvidt som engelske ladies & gentlemen og med dertilhørende teselskab og agurkesandwich på plænen. “That’s cricket,” som Kristian ville have sagt.

Kristian var fortællingens mand, der kunne bruge det levende ord. Utallige fortælletimer, sangtimer og aftensamlinger er blevet piftet op med eventyr og drabelige røverhistorier krydret med fantasiens frie overdrev. Altid havde han en historie, der kunne sætte undervisningen eller en sang i den rette kontekst. Ligeledes havde han altid en passende sang til lejligheden, uanset om den kaldte på dur eller mol. På den måde sørgede Kristian også for, at undervisningen i faget Verdensborgerskab fik et musikalsk og grundtvig-koldsk pift.

Når vi i lærergruppen havde faglige og pædagogiske drøftelser, var det vigtigt for Kristian at sige tingene ligeud. Han insisterede på, at vi skulle tale om det frit, så vi lærte hvor vi stod. Kristian tonede altid rent flag, og dermed var han med til at få standpunkterne i lærergruppen til at træde tydeligt frem. Omsorgsfuld og betænksom var han også. Gavmild med komplimenterne. Han skabte hygge såvel for eleverne som for lærergruppen. Der blev lavet spilcafé med både brætspil og Nintendo på aftenvagterne, samtidig med at han altid sørgede for knas til kaffen på lærerværelset, hvor han også fik installeret en pladespiller med velassorteret pladesamling til glæde for os alle.

Fællessangen var vigtig for Kristian. Han var en af drivkræfterne bag vores Syng, Spis og Snak-aftener og de ugentlige online fællessang-arrangementer under Corona-nedlukningerne. Han øste ud af sangskatten fra den blå Højskolesangbog og den lyseblå DGI-sangbog. Kristian sad også i sangudvalget, da den sidstnævnte sangbog udkom i ny udgave i 2016.

Kristian var en gudsbenådet musikant og entertainer. Han var uovertruffen som toastmaster. Garant for at skabe ramasjang og sætte gang i festen. Altid klædt i spraglet skjorte og festligt jakkesæt sørgede han for, at efterskolens årlige galla-, tema- og personalefester blev skudt af med et brag. Særligt vil vi nævne Efterskoleforeningens årsmøder, hvor Kristian jævnligt spillede med sit forrygende Jungle Boogie Band. Det var en fornøjelse at overvære, hvordan de satte ild til et stuvende fyldt dansegulv og nærmest blæste Nyborg Strand omkuld. Kristian var i sit rette element, når musikken spillede og folk slog sig løs.

Lige til det sidste var Kristian en spillemand. Selv da han var blevet alvorligt syg, var det stadig vigtigt for ham at deltage i det årlige grundlovsmøde på Himmelbjerget med Frijsenborg Efterskole og Ry Højskole. Den 5. juni var Kristian med som en del af Himmelbjergets ‘husorkester’ en sidste gang, hvor han sad og spillede smukt på tangenterne under åben himmel og en strålende sol. Det blev også hans sidste optræden i Frijsenborg Efterskoles regi.

Lærer, gøgler, spillemand, legebarn og hjertevarm. Kristian Maagaard var alt dette og mere til. En fremragende underviser, en fantastisk kollega og fuldstændig unik. At han ikke er her mere er ubegribeligt og helt ufatteligt trist. Musiklokalet og foredragssalen virker stille. Idrætshallen føles underlig tom. Vi sidder alle tilbage med et stort savn. Men også med en dyb taknemmelighed for, at vi har haft Kristian her i tolv gode år, hvor han fyldte vores efterskole og hverdag med sang, musik, leg og liv. Hans musikalske, legesyge og ligefremme væsen har vi i kærlig erindring. Sammen med alle de fine toner, han har slået an. Dem vil vi huske og bære med os videre.

Vores kærligste tanker og største medfølelse går til Kristians familie.

Æret være Kristian Maagaards minde.

På vegne af kollegerne på Frijsenborg Efterskole.