Fortsæt til indhold

Advokat indgår i nyt kontorfællesskab

Kirsten Skodborg går sammen med Strauss & Garlik.

Favrskov
jr

Advokat Kirsten Skodborg er fra årsskiftet trådt ud af Ret&Råd kæden og har lukket Ret&Råd Aarhus Nord, Hinnerup.

Kirsten Skodborg har i stedet indgået kontorfællesskab med advokatfirmaet Strauss & Garlik, der holder til i Sønder Allé, Aarhus C.

Hendes arbejdsområder med privatretlige emner, herunder dødsbobehandling og køb og salg af fast ejendom, vil være uændrede. Skiftet vil ifølge Kirsten Skodborg give kunder den fordel, at andre kolleger straks kan tage hånd om sager, der ligger udenfor hendes specialer, for eksempel strafferet og erhvervsret. Ligeledes vil kolleger kunne følge op på sager i ferieperioder.

Kirsten Skodborg oplyser i en pressemeddelelse, at hun og advokatsekretær Karen Sandager Bilde glæder sig til at fortsætte arbejdet med gamle og nye kunder fra det nye kontor i Sønder Allé. Hun kan desuden fortsat træffes efter aftale i sit mødelokale i Skejbycentret og i Ugelbølle.