Foredrag med lokal deltager 300 kilometer hundeslædeløb
Vær med, når Rasmus Stagsted fra Skjød fortæller om sin deltagelse i Fjällräven Polar 2023 – et hundeslædeløb på 300 km i Nordsverige og Norge.
Allerede i 2020 blev Rasmus Stagsted udtaget til at deltage i Fjällräven Polar 2020 – et hundeslædeløb på 300 km i Nordsverige og Norge. Udtagelsen skete i hård konkurrence med flere tusinde fra hele verden.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
Rasmus Stagsted blev udtaget sammen med 19 andre frilufts- og kuldeentusiaster, men kom ikke afsted pga. corona nedlukningen. Først i marts 2023 blev drømmen om at prøve sig selv af i ekstrem situationer mulig. Rasmus Stagsted kom for anden gang igennem nåleøjet til at deltage i Fjällräven Polar 2023 og gennemførte det hårde løb.
Rasmus Stagsted vil dele sine erfaringer og oplevelser i Fjällräven Polar 2023 i Skjød forsamlingshus, Bygaden 25, onsdag 17. januar klokken 19.
Husk tilmelding via skjoedforsamlingshus@gmail.com