Hver dag falder 14 danskere om af et hjertestop

Din kollega eller din mand falder om med et hjertestop lige foran dig.

Og nu starter stopuret.

Få minutter afgør, om vedkommende overlever, dør eller måske må leve videre med alvorlige skader.

Men mere end hver tredje dansker er utryg ved at skulle hjælpe og usikker på hvordan.

Det viser en ny undersøgelse fra Verian (tidligere Kantar/Gallup) for Hjerteforeningen.

36 procent af de adspurgte svarer, at de føler sig enten overvejende dårligt eller meget dårligt klædt på til at træde til ved et hjertestop.

Anne Kaltoft, direktør i Hjerteforeningen, kalder tallet bekymrende.

»Når mere end hver tredje dansker føler sig potentielt handlingslammet, hvis de stod overfor et hjertestop, er det da bekymrende.«

»For med en lille indsats såsom Hjerteforeningens kursus på bare 30 minutter føler deltagerne sig helt anderledes klædt på til at vide, hvad de skal gøre ved et hjertestop,« siger hun.

Undersøgelsen viser desuden, at bekymringen er endnu større i aldersgruppen over 60 år. Her svarer 42 procent, at de føler sig dårligt rustede.

Sker i private hjem

Det er særligt kritisk, eftersom gennemsnitsalderen for personer, der bliver ramt af hjertestop, er 66 år for mænd og 71 år for kvinder.

Desuden sker hjertestop oftest i private hjem, hvorfor det typisk vil være din jævnaldrende partner, der skal forsøge at redde dit liv.

»Men selv om hjertestop hyppigst rammer ældre, kan det jo ramme alle - også nogle, man slet ikke var forberedt på - inklusive sportsstjerner. For personen med hjertestoppet er vedkommendes eneste chance, at nogen træder til,« siger Anne Kaltoft.

Det vigtigste er, at nogen kan se, at det er et hjertestop og straks ringer efter hjælp og så omgående går i gang med hjerte-lunge-redning.

»For hvert minut, hjertet står stille, kommer der ikke blod til hjernen,« som tager skade.

»Men hvis de bliver genoplivet, er der rigtigt gode perspektiver for de fleste. Studier viser, at blandt de erhvervsaktive, der falder om med hjertestop, kunne 76 procent vende tilbage,« siger hun.

»Gør noget«

Fredrik Folke er klinisk professor i kardiologi ved Københavns Universitet med fokus på præhospital hjertestop og genoplivning.

»Det er særligt de indsatser, der sker i den helt tidlige fase, der er vigtigst - altså før hospitalsankomst,« siger han.

»Det, at nogle hurtigt starter hjerte-lunge-redning, fordobler til tredobler overlevelseschancerne, i forhold til hvis man ikke gør noget og bare venter på, at ambulancen kommer.«

En anden afgørende faktor er, at genoplivning sikrer en fortsat blodforsyning til hjertet.

»Det giver en chance for, at man kan støde hjertet tilbage i normal rytme med enten en frembragt hjertestarter eller den, som ambulancen kommer med,« siger Fredrik Folke.

I dag bliver folkeskoleelever undervist i hjerte-lunge-redning. Det er desuden obligatorisk, når man skal tage et kørekort.

»Vi er enormt gode til at få øvet med de unge, som så heldigvis sjældent rammes af hjertestop,« siger Fredrik Folke.

»Hjertestop er meget hyppigere blandt de lidt ældre såsom nyligt pensionerede. Så flere indsatser målrettet til at få den aldersgruppe til at træne hjerte-lunge-redning og kunne assistere hinanden er helt essentielt.«

Han peger dog på, at har man intet kursus bag sig, vil alarmcentralen guide en, når man ringer efter 112. Man kan altså stadig gøre en vigtig forskel, understreger han.

»Uanset om man er tryg med at lave hjerte-lunge-redning, ikke har prøvet det eller ikke tror, man kan finde ud af det, er det altid meget bedre at lave hjertemassage end ikke at gøre noget,« siger han.