Kirker kaster 20 mio. kr. efter grønne tiltag: Har tjent sig selv hjem efter seks år

Lyngå Præstegård bliver varmet op med et oliefyr, der forbruger 8.500 liter olie om året. Men inden længe bliver oliefyret udskiftet med en luft til vand-varmepumpe, hvilket vil give en årlig CO₂-reduktion på 19 tons. Ud over klimagevinsten kan folkekirken glæde sig over, at det bliver billigere at varme den lokale præstegård op. Faktisk vil investeringen i varmepumpen have tjent sig selv ind i løbet af fem år, fortæller Rikke Antvorskov, der er klimaprojektleder i Folkekirken Favrskov.

Bygninger gennemgået

Energiforbedringen af Lyngå Præstegård er blot et af næsten 100 energiforbedringsprojekter af bygninger, som den lokale folkekirke er i gang med at gennemføre.

Favrskov Provsti har fået udarbejdet energirapporter for alle menighedsrådenes bygninger og derigennem udvalgt de 100 projekter, små som store, der koster fra nul til 500.000 kr. at gennemføre. Kirken har igennem de seneste tre år sat 20 mio. kr. af til opgaverne, så pengene er til stede, og det er bare at komme i gang, fortæller klimaprojektlederen og kommer med et andet eksempel.

Det gælder sognegården i Søften, der ved at investere 15.000 kr. i en CO₂-sensor kan spare 10.000 kr. om året på grund af nedsat driftstid og mindre varmespild. Sensoren måler kvaliteten af luften, og når der er mange mennesker i sognegården, der udånder CO₂, bliver luftskiftet sat i vejret. Tilsvarende reduceres luftskiftet, når der er få eller ingen mennesker i sognegården.

Reduktion på 63 pct.

CO₂-sensoren har indtjent sig selv i løbet af halvandet år, mens nogle af de andre projekter har en tilbagebetalingstid på op til 30 år. Samlet set er tilbagebetalingstiden på de 100 projekter på seks år, og når de alle er gennemført, vil den direkte CO₂-udledning fra bygningerne i Folkekirken Favrskov være reduceret fra 328 tons om året til 120 tons om året. Det svarer til en reduktion på 63 pct. og er medvirkende til, at Folkekirken Favrskov forventer at opfylde sin målsætning om at nedsætte den samlede CO₂-udledning med 70 pct. fra 2020 til 2030 svarende til fra 856 til 257 tons CO₂.

Den lokale folkekirkes målsætning for CO₂-udledning er mere ambitiøs end den generelle målsætning i Danmark, idet kirken vil gøre det på blot 10 år og ikke i løbet af 40 år, fra 1990 til 2030, som er den generelle målsætning i Danmark.

Er godt i gang

På baggrund af målsætningen udgav Favrskov Provsti i 2020 en klimarapport med 36 konkrete anbefalinger til, hvordan man ude i sognene kunne lave klimaforbedringer ved for eksempel at lave ændringer på kirkegårdsområdet, få gode indkøbsvaner og ændre arealanvendelse. Med udgangspunkt i klimarapporten har menighedsrådene i de seneste fire år arbejdet med mange forskellige tiltag. Fra de helt små opgaver med at skifte fra glødepærer til LED i kirkernes lysekroner til større projekter som skovrejsning. Netop nu er man for eksempel gået i gang med plantningen af otte hektar træer i Haurum Kirkeskov.

Folkekirken Favrskov arbejder på at gøre den grønne tankegang til en integreret del af dagligdagen i sognene. Provstiudvalget har som det næste skridt besluttet, at menighedsrådene fremover skal beskrive, hvilke klimahensyn man tager i en aktuel byggesag, fordi især byggeprojekter giver en stor belastning på CO₂-regnskabet. Det kan være, at man har prioriteret at genbruge nogle byggematerialer. Eller at menighedsrådet har besluttet kun at købe genbrugsmøbler.

Menighedsrådet bestemmer

Det er de enkelte menighedsråd, der beslutter, hvilke klimavenlige løsninger de vil tage i brug for at nå i mål med CO₂-reduktionen. Det gælder især i forhold til den indirekte udledning af CO₂.

Inden for kirkernes daglige drift kan menighedsrådet for eksempel beslutte at servere mindre kød til menighedsrådsmøderne, reducere papirforbruget eller erstatte brugen af levende lys og palmeolie med LED.

Det kan også være lidt mere langsigtede beslutninger som at omlægge kirkegårdene til færre traditionelle gravsteder. Dermed vil kirkegårdene producere mindre grønt affald, fordi forbruget af pyntegrønt falder. Forbruget af blomster fra drivhuse vil ofte samtidig blive mindre, og det er endnu en gevinst for klimaet, lyder det fra den lokale folkekirke.

Et foregangsinitiativ

Folkekirken Favrskov var i 2020 det første provsti i Danmark, som fik kortlagt sit CO₂-forbrug. Det blev bemærket af den daværende kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen, der sendte en videohilsen til de ansatte og menighedsrådsmedlemmerne i Folkekirken Favrskov, der var samlet til en temaaften om klimatiltag.

»Jeg er imponeret over, at I tager teten på noget (CO₂-reduktion), som er så vigtigt for hele vores samfund. Vi kan ikke gøre det uden folkekirken, og folkekirken kan heller ikke gøre det, uden at der er nogen, som går foran med for eksempel en klimarapport som jeres. Så tusind tak fordi I har det mod. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en inspiration hele landet over. Jeg glæder mig til at se jeres videre arbejde.«

Den tidligere kirkeminister fik ret i, at Favrskov kom til at tjene som en inspiration over hele landet. Den danske folkekirke har i hvert fald netop fået lavet en ”kæmpe” klimakortlægning, der ifølge by-, land- og kirkeminister Morten Dahlin (V) er den største danske klimaundersøgelse af sin art i en enkelt organisation.