Førtidspensionist er vild med sit "skodjob"

Et skodjob er normalt ikke et job, man forbinder med noget positivt.

Men det gør Heinrich Glavind Jacobsen fra Hadsten, der har opfundet sit eget skodjob. Det er ikke noget egentligt job, for det er helt frivilligt og ulønnet og uden faste mødetidspunkter. Han behøver faktisk slet ikke møde op, men han kan ikke lade være, når vejret arter sig nogenlunde.

Jobbet går i al sin enkelthed ud på, at han samler skodder, der er smidt på gaden og i naturen i Hadsten og omegn.

»Jeg synes, det ser træls ud, særligt i Søndergade, og byen skal ikke ligne noget, der er løgn. Det vil jeg ikke finde mig i. Jeg har selv røget i mange år, men jeg har altid trampet skoddet og lagt det tilbage i pakken. Jeg synes, det er respektløst at smide affald i naturen,« siger Heinrich Glavind Jacobsen.

»Sidste sommer samlede jeg 87 cigaretskod på en tur.«

Livskvalitet

Heinrich Glavind Jacobsen har samlet affald og skodder i nogle år. Særligt efter han for fire år siden fik tilkendt førtidspension, er han ofte gået en tur med sin affaldsgrab.

»Det kan godt være et problem at få tiden til at gå, efter jeg gik på førtidspension. Jeg har jo ferie hele tiden, og det giver livskvalitet at gå ture. Jeg går hver dag, når der er vejr til det,« siger Heinrich Glavind Jacobsen, der bor i en lejlighed i midtbyen.

Han er 44 år og kommer fra Korsholm. I mange år arbejdede han i Dag’li Brugsen i Sabro, hvorefter han var buschauffør for nogle forskellige virksomheder.

»Ryggen kunne ikke holde til at blive udsat for kulde og varme, når man åbner dørene i bussen. Jeg har så dårlig ryg, at det hele kan være nok.«

To poser med

Heldigvis hjælper det på ryggen at komme ud at gå, og særligt om sommeren er det en befrielse for Heinrich Glavind Jacobsen at komme ud af sin lejlighed, der kan blive meget varm.

Han går normalt rundt med to poser. En lille pose til cigaretskodder og en større pose til andet affald, han møder på sin vej.

»Hvis jeg for eksempel ser en slikkepind, ryger den også med, og hvis jeg skal have plads til det hele, skal jeg have en stor pose med.«

Heinrich Glavind Jacobsen har ikke bil, så hans indsamling af cigaretskodder og andet affald foregår altid i gåafstand fra lejligheden i midtbyen. Han kan dog godt finde på at gå længere ture, der bringer ham udenfor byen.